Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744
Det danske Kongelige havde imidlertid hcrvet sig til stor Magt og
Anseelse efter den temmelig fortrykte Slilling. hvori det befandt sig henimod
Slutningen af det 9de Aarhundredr. Vi have feet, hvorledes de svenske
Konger af Vjorn Jamsides Mt udstrakte deres Herredomme derover ’), og
hvorledes Kongerne i Jylland af den vestfoldske Stamme herssede saa godt
som uafhcrngigt, medens de danske Lodbrokinger maatte sege deres Lykke
udenlands, og stlv Hardeknuts Son, Gudrod, var Konge i Norlhumberland
ikke i Danmarks. Hvo der fulgte Erik 11, Harald Haarfagres Sviger
fader, i Herredsmmet over Sendrrjylland, vides ikke, lige saa lidt som naar
Erik og Hardeknut dode °). I Aaret 87.3 ncrvnrs to Konger, Bwdrene
Sigfred og Halfdan, der sluttede Fred med den tydske Kong Ludvig ved
Gidercn, og synes at have hert til den vestfoldske Wt ligeledes ncrvnrs noget
sildigere en Klakkharald Jarl der upaatvivleligen hsrer til den samme M,
siden ogsaa danske Konger^kkcr ncrvne en Harald Klak som en af denne
Wts Medlemmer, men henftre ham til en urigtig’ Tid. Nederlaget ved
Lswen i Aaret 891 synes i hoj Grad at have svekket de jydske Kongers
Magt, og gjort det lettere for de egentlige danske Overkonger at underkaste
sig deres Nige^). Eftcr dette Slag skal en vis Helge (Neili^o) en Stund
have fsrt Regjeringen paa en retfcrrdig og for Folket behagelig Maade;
men derpaa bemcrgtigcde Olaf fra Sverige, sandsynligviis en Ssn af Bjorn
paa Hauge, tilligemed hans mange Sonnrr, sig det danske Rige; af disse
Sonner fulgte Gnup og Gyrd ham, og efter disse kom en Sigerik, der igjen
blev fordreven af Hardegon, Svrins Sen, der kom fra Norge eller Nord
mcendenes Besiddelser. Paa den Tid var der saa. mange Smaakonger i
’) Se ovenfor S. 376, 377, 630.
2) Se ovenfor S. 629, 684.
2) Ifslge Mag. Adam (I. Cap. 39) syncs det som om Erik var dsd for 876.
Det paa Mag. Adam grundede Cap. 60 i Olaf Tryggvesssns Saga lader ham
ds lidt efter Ansgar, der dsde 865. Sigfred og Halfdan, der maastee vare
Eriks Efterfslgere, ncrvnes ved 873 i Fulda-Annalerne (hos Pertz I. S. 386,
jvfr. ovenfor S. 636). Ryklosters Annaler lade ham (urigtigt) sorst ds 902.
Han ,ynes dog at maatte have vcrret l Live, da Harald Haarfagre egtede hans
Datter Ragnhild, hvilket synes at have sundet Sted ved 880, eller maaffee
endog noget sildigere, da Erik neppe kan verre fed fsr 885, eftersom han ellers
ved sin Dsd bliver meget for gammel.
Se ovenfor S. 636.
’) Det er de norske Kongesagaer, der navne Klakkharald som Thyres Fader, de
danffe denmod kalde den Konge, der i 826 lod sig debe, Harald Klak.
At de norske have Ret, synes vist, se Langes Tidsskrift 4de 80. S. 167.
°) Mag. Adam kalder Nederlaget ved «ewen ci»<leZ Aoi-tmnnnic», I. 50.
Haakon Adelsteensfofire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
