- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
747

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

747
Danske Anliggender. Harald Gormsssn.
3sn, Harald, allerede i Faderens Levetid fsrte Regjeringen, enten tilsam
nen, eller over forskjellige Dele af Niget og at de kraftigt underststtede
,am i hans Erobrings-Foretagender. Paa et Tog, som Knut og Harald
’oretoge i Fcrllesskad, efter nogle Beretninger til England, ester andre til
rland, ester atter andre til Austerveg, faldt Knut, og som enkelte paastaa,
i Kamp med sin egen Broder, der misundte ham at, han var Faderens
Indling 2). Dm alderstegne Gorm ovrrlevcde ikke lcrnge dette Tab, og
rfter hans Dod (omkring 936) tiltraadte Harald GormssM, der ogsaa
forer Tilnavnet Blaatand, Regjeringen som Enekonge over hele Danevcrl
oet, fra Gautrlven til Tanevirke.
42. Krig med Danmark. Amncland og Gautland skatlagt.
I Bcsiddelsen af hele Danevceldet maatte Harald Gormsssn ogsaa fsle
Lyst til at crhverve alle de svrige Lande, der hadde tilhort hans mcrgtige
Forfedre, Sigurd Ning og Ragnar Lodbrok. Fornemmelig maatte Viken
istaa ham for Hovedet, af hvilken nu de vestfoldske Konger og Harald Haar
fagre saa lcenge havde vccret i uforstyrret Besiddelse. Fra Sviakongerne
Mer deres Sonner kan han neppe have ventet nogcn Fare, da indbyrdes Uro
ligheder paa denne Tid synes at have hersket i Svithjod Derfor kunde
Ifelge lomsvik. Saga, Cap. 2 og 4 sik Knut virkelig Holsten eller maaffee
rettere det sydligste af Slesvig, af sin BestefaderKlakkharald. Knytlingasaga,
Cap. 4, siger udtrykkcligt, at Harald Gormsson var Konge i 80 Aar, hvoraf
30 medens hans Fader levede og 50 efter hans Dsd. Er dette end en Over-
drivelse, saa er det dog et Vidnesbyrd om at Harald fsrte Kongenavn lcrnge
fsrend hans Fader dsde, og vist er det af andre Oplysninger, at Harald blev
en meget gammel Mand. Ogsaa Mag. Adam af Bremen lader ham herske i
50 Aar. Antaget, at han var henved 90 Aar, da han dsde (mellem 980 og
988), er han sandsynligviis fsd omkring 900, og har maasiee faaet Kongenavn
ved 920.
’) Saxo (10de V. S. 672) lader Knut falde ved Belejringen af Dublin. Olaf
Tryggvesssns Saga, Cap. 64 lader Knut og Harald herje paa Northumber-
land mod en Kong Wdhelbirht, der flog dem ved Cleveland j siden, heder det,
jejrede de ved Scarborough, men Knut faldt ved Uork. lomsvikingasaga,
Cap. 4, lader Harald, hjemkommen fra et Herjetog i Austerveg, overfalde og
drccbe Knut.
’/ Det var paa denne Tid, at de Konger maa have hersket i Birk, om hvilke
den danske Konge Sven Ulfsssn berettede Mag. Adam: nemlig Ring med
hans Brsdre Erik og Emund (I. 63), medens Bjsrn den gamle, Erik Emunds-
sons Ssn, herstede i Uppsala. Saa mange Konger herskede neppe samtidigt,
uden at ligge i Strid med hverandre. Mag. Adam siger og om dem, at i
faa Aar herffede mange Konger blodtsrstigt, og glemte nasten Christendom-
f

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free