Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753
Egils Skatkrceverfart til Vermeland.
havde modtaget den, vilde han cj videre vcere ansvarlig for den. Egil blev
?er en Stund, og fik for sin Afrejse Skatten udbetalt, deels i Sslv, deels
Graavare (Pelsverk). Ved Afskeden sagde Egil i denne Skat stulle vi nok
bringe Kongen, men vist er det, at det er langt mindre, end han troer at
have Fordring paa; ej at tale om, at han sikkert anseer sig berettiget til Mands-
Wld af Eder for hans Sendemcrnd, som I ester Folks Sigende skulle have
-adet drcrbe". Jarlen sagde, at det ej var sandt, og med denne Besked
maatte Egil drage bort. Strax ester kaldte Jarlen til sig to Brsdre, der
begge hed Ulf, og wd dem at scrtte ester Egil og droebe ham, da han kunde
forudse, at han ellers vilde omtale ham heel ilde for Kongen, siden han allerede
havde vovet at paadutte ham de forrige Sendemcrnds Drab lige i hans
Ojne. Han bad Brsdrene at tåge med sig saa mange Folk, som de troede
at behsve, og gav dem det Raad at lcrgge sig i Vejen for ham paa Gid
stogen. De medtoge 3tt Mand, og da de kjendte hver Sti paa Skoven, var
det dem en let Sag at komme Egil i Forkjsbet. Ter gik to Veje gjennem
Skoven; en kortere, over en brat Klev; en anden lcengere, over en Myr,
hvori der var kastet store Trestammer; paa begge Steder kunde man alene
gaa een for een. Brsdrene lagde sig med 15 Mand hver i sit Pas, og
oppebiede Egil. Denne kom om Aftenen til Alf Bonde, og gjorde sig rede
«til Rejsen. Alf undrede sig over at han hastede saa ; det var bedre, meente
han, at fare lidt i Mag og se sig noget for, da der vist laa Folk paa Luur
for dem; selv havde han ej Mcrnd at sende med dem, og tilbod dem derfor
«at blive der til det var sikkert at drage gjennem Skoven. Egil lo dertil, og
meente det ej havde nogen Nod. Alf bad ham da i det mindste at vende
tilbage, hvis han saa Vejen optraadt, thi ingen havde faret der siden Egil
drog sstover, uden nogle, som vist havde til Hensigt at finde ham. Egil
spurgte om deres Antal. Alf svarede, at ester Sporene at dsmme, var det
«en heel Deel. Egil sagde at han ej var saa bange for lidt Folkemon, og
drog afsted. Paa Vejen fandt de snart mange Spor af Folk og Heste, og
Egils Folgesvende meente at de burde vende om. Egil svarede, at det ej var
noget at forundre sig over, om Folk havde faret over Eidskogen, som var
slfar Vej, og bsd at man skulde drage videre. De mange Spor vedbleve
fremdeles, indtil de kom til det Sted, hvor Vejen deeltes; der deeltes ogsaa
«Sporene, og det viste sig, at der var lige mange paa hver Kant. Egil
Maatte nu indwmme, at Alf havde haft Ret, og raadede sine Folk til at
Dcrre beredte paa en Kamp. De kastede Kapperne og Lssklcederne af sig
»g lagde dem i Slttderne. Egil tog en lang Bastline, han ester Rejsendes
sccdvanlige Skik havde fort med sig, frem af Slceden, og surrede med den
M stor Steenhelle fast foran Brystet og Maven paa sig. i det han Mede
Linen om sig lige til Skuldrene. Forresten havde han og hans Miend baade
Munch. Det noisie Folki Historie. /. 48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
