Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
755
Nermeland undertvunget.
komne tilbage fra det uheldige Angreb paa Egil, havde ventet at dette Uvejr
vilde komme over ham, flygtede bort, og synes fra denne Tid af at have
levet som en fredlos Viking Kongen paalagde de Bsnder i Vermeland,
der havde gjort fcrlles Sag med Arnvid, store Udndfler, og indsatte en anden
Jarl, der, lige saa vel som Bonderne, maatte stille ham Gifter Tet
lykkedes saalcdcs Haakon virkelig at lcrgge Vrrmeland, om end kun for en
kort Tid, atter under Norges Kongedomme. Tette Tog til Vermeland om
ltales vel, som om det havde sundet Sted fsreno han tiltraadte Toget til
Gautland, men drt sandsynligste er dog, at han ester Tilbagekomsten fra
Nanmark fsrst herjede Gautland, og derpaa drog op til Vermeland
Haakon, som paa disse Tog havde gjort et stort Bytte, tilbragte Vin
lteren i Viken (951—952), for fremdeles at forsvare Landet mod Daner og
Gauter Men den samme Vinter kom hans Broderssn Tryggve Dlafs«
sM tilbage fra sit Vikingetog til Irland og Skotland, og Haakon overdrog
nu ham Kongedommet i Viken, med den Forpligtelsc, at forsvare Landet mod
Ufred, men ogsaa med den Net, at beholde som sin Ejendom hvad han Mdc
skaffe sig af de Lande i Danmark, som Haakon Sommeren i Furvejen havde
skatlagt. Srlv drog han atter tilbage til det Nordenfjeldske. Og fra denne
Tid synes han ganske at have ophsrt at befatte sig med Viken, og Tryggve
derimod at have hersket aldeles uafhcrngigt. Vel er det muligt, ja endog
sandsynligt, at Tryggve har betalt ham, ellrr stullet betale ham Skat, men
det vilde heller ikke vcere at undres over, om Skatten i de urolige Tider,
som nu paafulgte, ikke blev ordentligt inddreven °).
l) Njaalssaga Cap. 5 omtaler nemlig en Atle Arnvidssen, Son af Arnvid Jarl
fra Z3stergstland", tilkjende at denne Arnvid Jarl havde tilbageholdt Skat-
ten for Haakon Adelsteensfostre og derfor vcrrct nsdt til at fiygte med sin
Son fra I?mteland" lil Gautland; om Atle heder det siden, at baade Dane»
og Svia-Kongen havde gjort ham utlcrg. Da lemteland fsrst under Haakon
forenedes med Norge, er det klart, at lemteland" her maa verre Skriv»
eller Hukommelses-Fejl for Verm?land".
2) Egils Saga, Cap. 73—78.
’) Det er Egils S. (Cap. 78), som omtaler Vermelandstoget fsrend Gautlands-
toget, og dette for Toget til Danmark. Men i de samtidige Vers af Guthorm
Sindre, anfsrte i Snorres Haakon den godes S. Cap. 6—B, og i 01. Tryggv.
S. Cap.. 17, 18, navnes fsrst Jylland, derpaa Sjaeland og Skaane, og
endelig Gautland.
*) Snorre, Haakon den godes S. Cap. 9.
*) I Historia Norvegiæ fol. 8, b. omtales Tryggve omtrent som en uafheengig
Konge. Det heder her, at han fsrst herstede paa Raumarike, siden i Viken.
Thjodrek Munk Cap. 4 (Langeoeks Scriptores V. 316) kalder ham Konge paa
Oplandene. Og rimeligviiS har han foruden Viken ogsaa behersket en Deel
af Oplanden?, fornemmelig Raumarike.
48*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
