- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
762

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

762 Haakon Adelsteensfostre.
,’
sM, Son af Landnamsmanden Orm fra Stavanger, der boede ved Havn i
Vorgarfiorden ’ ), og Thore Thorfteinsspn, en Sonnessn af den forhen
(S. 536) omtalte Landnamsmand Baard Bjsrnsssn Thoralf var kun
19 Aar gammel, men sagdes dog at verre den cnche, drr i Styrke kunde
maale sig med Kongen ; dmne harde givtt ham et Sverd, der, sandsynlig
viis formedelst sin Brede, kaldtes Fetbreio (af en Fods Brede). Efter en
enkelt Beretning stal Haakon just have varet fcerdig til at foretagr et Tog
til Bjarmeland, og muligt er det, at han af den Grund havde samlet disse
Kcrmper om sig ; dette maa, da det ej omtales andensteds. staa ved sit Vcrrd
Da Kongen en Dag sadvedDagverdburdet, fik de udMde Vagtmcrno Oje paa
en heel Dccl Skibe, som kom sejlende ssndenfra, og allerede vare temmelig ncrr ved
Oen. Det var Eriks Ssnner, hvem det atter var lykkets at komme übemerkede til
den Derl af Landet, hvor han opholdt sig. Deels havde de selv holdt sig
saa langt ude i Ssen som muligt, og kun ladet deres Mcrnd nu og da lcrgge
til Land for at indhente Gfterretninger om hvor Haakun opholdt sig; deels
vare Bonderne ogsaa denne Gang bange for at vcekke blind Allarm ved
overilet Antcendelse af Viterne Vagtmcrndene, som havde opdaget Ski
bene, og som ikke tvivlede paa at disse Skibe havde ondt i Sinde, vare selv
bange for at melde Kongen det, saa strenge Forbud havde han givtt mod at
sige falskt Hcrrsagn ; og dog var det paa hsj Tid, at han underrettedes derom.
Gn af dem gik derfor md Stuen og bad Eyvind Finnsssn i Hast at kom
me ud formedelst en Sag af hojeste Nodvendighed. Eyvind gik ud med
ham til det Sted, hvorfra Skibene kunde sees, og saa strar at det var en
fiendtlig Flaade, sum kom sejlende. Han vmdte strar tilbage til Gildestuen,
traadte frem for Kongen, og sagde.’ Liden er den Stund som lider. Herre,
men lang er Maaltidets Stund". Hvad er da paa Fcrrde, Skald", spurgte
Kongen. Eyvind kvad et Vers, hvori han sagde at Vlodsxes Hevnere ncrr
mede sig med fiendtlig Hu, at der nu var knap Tid til at sidde; at det vel
var en vanskelig Sag at sige Kongen Hcrrsagn, men at det dog nu stede
l) Landn. I. 17.
-) Landn , 111. 18.
3) Ågrip (sap. 6.
*) Det omtales i Landn»ma I. 17, saaledes: Thorgeir var Kong Haakons Hird-
mand; da denne var fondig til en Vjarmelandsferd, kom Harald med en stor
, H<rr; da kvad Thorgeir en Vise (her tillcrgges ham den samme Vise, der ellers,
og vistnok rettere, tillegges Eyvind Finnssen, hvori det siges ej at passe sig for
Kongen at drage nordefttr). Maastee har man lagt den Betydning i dette
nordefter", at det stulde sigte til en Bjarmelandsferd, maastee det og virke-
lig sigler dertil.
2) Fagrstinna, Cap. 32, der lader Skibrede- og Vitt-Indretnmgen ferst indfsres
efter Slaget paa Frads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free