Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782 Haakon Adelsteensfostre.
i sit Sted Saavel han, som Bork, vare evnelige, men dog Thor
grim meest. Da han var voren, overtog han strar Hsvdingedommet.
En Vaar ledsagede Gisle og Thorkell Surssonner (se ovenfor S. 778—
780) en Vm til Thorsnesthinget, hvor de bleve kjendte med Thor
grim og Bork, og indbudne til dem. Til Gjengjeld indbsde de senere Thor
grim og Bork til sig. Her fik Thorgrim se Thordis, fattede Kjcrrlighed
til hende, og anholdt om hendes Haand, der heller ikke blev ham negtet.
I Medgift med hende fik han Gaarden Ssbol, og hans Venstab med Svog
rene var saa stort, at han nedsatte sig her, overladende Hrlgafell til sin
Broder Bork. Gisle og Thorkell bosatte sig derimod paa deres anden Ejen
domsgaard, det tilgrcrndsende Hool, hvor de opforte herlige Bygninger.
Thorgrims Godord og Anseelse var dem til stor Hjelp. Gistes Svoger,
Vestein Vesteinssyn, var ogsaa en crdel og udmerket Mand, og en ansett
Farmand. Disse fire Venner, Brodrene Gisle og Thorkell, og dens Svogre
Vestein og Thorgrim, dannede tilsammen en Forening as drabelige unge
Maend, hvis Lige man sjcrlden saa, og som heller ikke undloo at vcrkke
Manges Misundelse. Saaledes hcendte det sig paa et Vaarthing, det samme
Aar, i hvilket Kong Haakon den gode dode (961), at de fire Venner indfandt
sig til Thinge, alle i farvede Klceder, ledsagede af 40 Mand. De tilbode med stor
Bram sine Vennrr den Hjelp, de kunde yde dem, og dette vakte saa megen
Mishag, at en af de Tilstedeværende spurgte den vise Gest DddleifssM
fra Vardestrand (en Sonneson af Landnamsmanden Geirlnf Hsgneson, se
foran S. 528), hvor lcrnge han trocde at dette Haukdslernes Overmod vilde
holde ved. Gest svarede, at han ikke troede at det vilde vedvare ud over
den tredie Sommer. Dette fik Gisle at vide, og forcslog de tre svrige at
de skulde sverge sig i Fostbroderftab med hinanden, for saaledes paa kraf
tigste Maade at gjsre Gests Spaadom til Intet. De samtykkede heri, og gik
ud paa Orehvolsodden, hvor de skulde slutte Fostbroderskabet paa den hoj
lideligste Maade, ved tilsammen at gaa under lordstrimmel De skare en
Strimmel Jord op, og lode den i Midten hvlie paa et Maalespyd saa hsjt
at en Mand kunde naa med Haanden til Geirnaglen medens de to andre
Ender vare faste i Jorden. Te gik derunder^ vcrkkede sig Blod, og lode
deres Blod rinde sammen i den under Strimlen blottede Jord, hvor de
’I Eyrbyggjasaga, Cap. 9—II. Landn., 11. 12.
2) Med denne Gaaen under lordstrimmel (»t z»nss» un6ir jardarmen) forbandt
vore hedenffe Forfadre et helligt Begreb; det anvendtes ogsaa som Gudsdom,
se ovenfor S. 179, jvfr. Lardslasaga Cap. 18.
’) Ved Maalespyd" forstod man et Spyd med Maal" d. e. Trolddomsruner.
*) Geirnaglen er den Nagle, der fclstede Skaftet til Falen, eller den med Odden
sammenhoengende Huulning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
