Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
787
Ingemund den gamle.
de vare hinanden meget ulige i Sind, og fandt derfor ikke synderligt Behag
i hinanden. Rafn bar altid et godt Sverd, ved Navn Mttartanga, paa
hvilket Ingemund ideligt kastede Ojnene. Engang bad han Rafn vise ham
Sverdet. Rafn rakte ham det; Ingemund drog det, fandt det endnu be
dre end for, og spurgte om han vilde scelge det. Nafn sagde at han ej var
i den Pengetrang, at han behsvede at scelge det! han kunde desuden endnu,
som forhen, komme i den Nsdvendighed, at behsve gode Vaaben. Inge
mund syntes meget ilde om dette, og psnsede paa en List. Engang, da han
gik til sit Hov, magrde han det saaledes, at Rafn fulgte ham. Ingemund
bragte de Ting paa Bane, som Rafn helst talte om, nemlig dennes Vikingetog
og Krigsbedrifter, og fsrend Rafn tankte sig om, vare de allerede komne md
i Hovet, Ingemund fsrst og derpaa Rafn, der havde Sverdet i Haanden.
Ingemund gjorde ham nu opmerksom paa, at det ej var tilladt at gaa md
i et Hov med Vaaben, og at han maatte bsde for at afsone Gudernes Vrede.
Rafn svarede at han nok skjonnede hans List, men bad ham dog, som en
retfcrrdig Mand, at bestemme Boden. Ingemund svarede at det var rime
ligt, at han viste Guderne nogen Mre, og derfor overgav Sverdet til ham,
for at han kunde formilde deres Vrede. Rafn svarede at han kunde have
paalagt ham at udrede meget andet Gods, uden at han skulde have sundet
det saa haardt at stille sig derved som vrd Sverdet ; han meente ogsaa, at Inge
mund ellers havde plejet at vise sig mere hsjhjertet, end denne Gang. Dog gav
han Slip paa Sverdet, som blev et Familiestykke i IngemundsWt. For
resten, heder det, havde Ingemund ej Thingtrcetter eller store Fejder, thi
han var samstemmende med de fleste og veltede sig ikke md paa Nogen. Der
var mange ypperlige Mcrnd i Nccrheden, men han var dog den meest an
seede, formedelst sin Velvillighed, Storfindethed og Forstandighed.
Da Ingemund var meget gammel, kom en Slcrgtning af hans Ven
Scrmund, ved Navn Rolleif, til Island med sin Moder Ljot, og fik Til
ladelse til at opholde sig Vinteren over hos Scemund, uagtet denne nodig
vilde have noget at bestille med dem, da de vare saare stette Mennesker, og
Ljot desuden ansaaes for at fare med Trolddom. Hos Scrmund opfsrte
Rolleif sig saa slet, iscrr mod hans Son Geirmund, at Scrmund maatte
lade ham og Moderen stytte til Hsfdestranden. Men her lagde de sig ogsaa
ud med alle Naboer, og da Rolleif endelig havde begaaet et Drab paa en
anseet Mands Ssn, blev han forviist fra Heredet. Han tyede nu atter til
Scrmund, og denne gik nu til Ingemund, for at faa ham til at tåge ham
til sig. Ingemund vilde det nsdigt, da han kjendte Rolleifs stette Rygte, og
vidstc at hans egne Ssnner heller ikke vare meget fsjelige; dog opfyldte han
Scemunds Bsn af Venskab for ham,, og Rolleif opholdt sig paa Hov to eller tre
Vintre med sin Moder. Det var dog saa langt fra, at de forandrede deres
Opfersel, at de snarere bleve vcrrre ; iscrr var Rollcif ncergaaende mod In-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
