Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
Kormak.
Ud af dennes Hsj Ter var imidlertid mange Omstirndigheder, hvilke
man vrd Brugen af dette Sverd troede at maatte iagttage, naar det ej skul
de svigte. Da Holmstevnen kom, og begge Parter havde indfundet fig, fore
slog Verst Kormak som en ung og uprevet Mand heller at prove Eenvi
ge -), end Holmgang, da der ved denne var for mange Vanskrligheder for
den Uerfarne. Kormak vilde imidlertid intet hore herom, og fordrede Holm
gang. Vrd denne blev han let saaret i Tommelfingeren, og maatte derfor,
lose sig af Holmen ; siden udfordrede Steinar, Kormaks Morbroder, Berse
til en ny Holmgang og saarede ham i Bagdelen, hvoraf Steingerd tog An
ledning til at skilles fra ham. Hun blev imidlertid ikke siden gift med Kor
mak, men derimod med en vis Thorvald Tintein, der ligeledes var en Skald,
og som hun nu synes at have foretrukket for Kormak. Kormak og hans
Broder Thorgils forlode derpaa Landet og droge over til Norge, hvor Kong
Haakon Adelsteensfostre tog vel imod dem. Te opholdt sig hos ham Vin
teren over, men tilbragte Sommeren (961) paa Vikingetog, i hvilke Kormak
udmerkede sig ved sin Tapperhet». Han kunde dog aldrig glemme Stein
gerd, men kvad ideligen om hende. Under sit senere urolige Liv stodte
han oftere sammen med hende og frelste hendes Liv, som det senere
skal vises, udcn dog nogensinde at faa hende i sin Besiddelse. Dette til
skrev man, ifslge de Tiders Forestillinger, Trolddom. En Kvinde, hvis
Ssn Kormak havde drcrbt, da han ester Steingerds Faders. Anmodning
havde lagt sig i Baghold for ham, skulde have foranstaltet Seid i dm
Hensigt, at de aldrig skulde komme til at faa hinanden
48. Lcvcskik og Folkccharaktecr.
Af de her skildrede Begivenheder kan man danne sig en ret tydelig
Forestilling om, hvorledes Folkelivet i Norge og paa Island var beskaf
fent ved Midten af det 1l)de Aarhundrede, og paa hvilket Trin af Udvikling
Nordmcrndene stode. Endnu var Forskjellen fra hvad der ide tidligere
Aarhundreder var det scrdvanlige, ikke meget stor. Gndnu herskede Heden
dommen: endnu var Leveskikken i det Vesentlige den samme, endnu vedva
rede Vikingetogene. Men ganske uden Virkning kunne dog heller ikke de
Bestrebelser have vcrret, som Kongerne og de viseste Hovdinger gjorde sig
1) Om Midfjord-Skegge og Svertet Skafnung, se ovenf. S. 519, 520.
2) D. e. Enekamp; eller Kamp mellem En og En alene. Ved Holmgang varder,
som nedenfor (S. 795) vises, flere Formaliteter, hvorimod dct gik simplere til
ved almindeligt Eenvige.
2) Kormaks Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
