Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
796 Haakon Adelstecnsfostre.
!
var et Hoved, og som kaldtes Tjasner; den, der gjorde Forberedelsene,
ffulde gaa til Tjasnerne saaledes, at han saa Himlen mellem sine Bren, og
holde i sine Orelapper idet han fremsagde en Ben, det saakaldte Tjasneblot ;
tre Reiter (Afsatser) skulde verre uden om Felden, en Fod brede; udenfor
Reiten skulde der verre fire Stcrngrr, de saakaldte Haster, ester hvilke Vol
den sagdes at vcere haslet. Hver af de Kcrmpende skulde have tre Skjolde,
og naar de vare forhugne, skulde man trcrde md paa Felden, om man end
forhen var vegen tilbage derfra, og fra det Ojeblik skulde man alene for
svare sig med sine andre Vaaben; den Udfordrede skulde hugge forst; blev
en saaret, saa at der kom Blod paa Felden, behsvede man ej at stride lcrn
ger; steg en Mand med den ene Fod udenfor Haslerne, kaldtes det at fare
paa H<rl (vige), men gjorde han det med begge, kaldtes det at rende (fly).
Hver af de Stridende skulde have en til at holde Skjold for sig, og den, der
blev meest saaret, skulde betale tre MarkiHolmlssning". Dertil kom og, at
Sejrherren strar efter Kampen skulde dr<rbe det fcerdigtstaaende Vlotnaut ’).
Ncrvnes nu end ikke disse Formaliteter overalt, hvor Holmgang omtales,
maa dette vel iscer forklares derved at Sagaskrivrren har forudsat dem be
kjendte; enkelte Aftigelser kunne vel og have sundet Sted, men i det Hele
taget maa det dog vel have gaaet saaledes til, som det her er skildret, og
deri viser der sig aabenbart en Bestrebelse for at gjsre Holmgangen saa lidet
blodig, og give de Kcempende saa liden Anledning til at gjsre Kneb, som
muligt 2). Derfor var det vel og, at flere foretrak det mindre formelige
Eenvigc, hvor dette kunde komme til Anvendelse.
En af Hrdendommens Skikke, som det iscrr holdt haardt med at faa
aflagt, uagtrt den allerede under Hedendommen selv betragtedes af de meest
Veltcrnkende med Ugunst, var Borne-Udslrttelstn. Faderen havde Net til
at erklcrre, at han ej vilde opfostre sit nyfsdde Barn, men derimod fatte det
ud, og det kom da an paa andre Folks Godhed, om de vilde tåge sig af
det, eller det skulde ds. Der er vel ingen Tvivl om, at Haakon den gode
har ssgt at faa denne Uskik afskaffet, men for Christendommens Inofsrelse
var det neppe at tcenke paa at det kunde lykkes.
Vikingetogene selv vedbleve i hele dette Aarhundrede. Vi lcese
baade i vore egne Sagaer om Hsvdinger og anseede Mcrnd, at de i deres
Ungdom scedvanligviis i nogle Aar vare i Viking, og i fremmede Landes
Aarbsger, at de fremdeles hjemftgtes af Vikinger fra Norden. Men de
stsrre Vikingetog synes dog ikke at have vcrret saa hyppige som forhen, og
de afVikingerne hjemsogte Lande synes og bedre at have forsvaret sig, efter
at have optaget hele Wikinge-Kolonier i sit eget Skjsd mod den Forplig
’) Kormaks Saga, Cap. 22, 23 Egils S. Cap. 68.
") Kormaks Saga, Cap. 111, jvfr. Egils S. Cap. 67, 68, og ovf. S. 739, 740.
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
