Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
798 Haakon Adelsieensfostr?.
len tilbragte man Dagen, de ugifte Mandfolk ogsaa Natten ; ved de to Ho
vedmaaltider, Dagverd eller Dpgurd (om Formiddagen) og Natverd (om
Aftenen) bleve Bord satte frem langs Bcenkene, og efter endt Maaltid atter
borttagne; Drikken fortsattes scrdvanligviis lcrnger, og endtes oftest med et
Ruus. Slige Drikkelag, krydrede ved venfkabelig Samtale, ofte ved Vittig
hedskamp, der ej sjcrlden endtes med Slagsmaal, ved Skaldekvad og ved
Bretspil, udgjorde den scedvanlige Fornojrlse inden Dsre; uden Dsre var
det forskjellige Slags 3ege, Hestekampe, Legems- og Vaaben-Ovrlser, lagt
og Fiskeri, undertiden og Tsmmerhugst, Haandverksarbejde og andre Sysler,
som vi nu snarrre vilde regne til haardt Arbejde
Af sjcr!dne«e Kunstfrembringelser, der skyldtes Üblandet, omtales pan
denne Tid kostbare Tapeter eller Tepper til at hcrnge paa Vcrggene, og i
Scrrdclcshed svlcrdningsstykker af sjcrldnere Stoffer, som fiint Linned, Silke,
og Gudvef (maaske Purpur). Vaaben fik man ogsaa for en stor Dccl uden
landsfra: Hornklove omtaler saaledes Landser fra Vestlandene og valske
Sverd Nordmcrndene dreve selv fremdeles meget paa Smedehaandverket,
dog, som det synes, i denne Tid meest for at tilvejebringe det nodvendige
Huusgeraad, thi de fortrinlige Vaabrn, som udtrykkeligt omtales, lade til for
det meste at have vocret Arvegods fra tidligere Slcrgter, og der ncrvnes ikke
synderligt om nye udmerkede Vaaben, smedede i Norden selv I Guld-,
Sslv- og Vronce-Arbejde synes derimod vore Forfcrdre paa hiin Tid, saa
vel efter de i Sagaerne givne Beskrivelser af enkelte Pragtstykker, som af
de i senere Tider fundne Oldsager at dsmme, at have bragt det meget vidt
Hvad Vaabnene selv angaar, da synes en stsrre Mangfoldighed af Arter at
have vcrrrt brugelig. Man havde forskjellige Slags Stikvaaben, foruden
Spydene og Geiren, som Brynthvaren, KefjeNs Fleinen (et let Kaste
spyd), Gaflaken (ligesaa); af Hugvaaben forskjellige Slags Oxer, langskjeg
gede, snaghjornede, Taparsxen, Atgeiren (et Slags Hellebard) o. fl. Af Skjoldc
havde man mindre, som Targer, og stsrre, saavel runde som astange og spidse.
Kunstsands og Kunstfmdighed synes overhoved stet ikke at have manglet
l) Om alt dette, se yderligere R. Keyser, om Nordmandenes Boliger og daglige
Syster i celdre Tider, i Langes Tidsskrift Iste Bind 305, hvor denne Ma-
terie er udtsmmende behandlet.
’) Se ovf. S. 485.
’) Saaledes Ketil Hsngs Sverd Dragvandel, der tilhsrte Egil Skallagrimsssn;
Rolf Krakes Skafnung, der tilhsrte Midfjordflegge, Fngemunds Mttartanga,
o. fl. — Derimod var Haakon Adelsteensfostres Kvernbit af engelsk Arbejde.
4) F. Er. i de smukke skaalformeoe Spander, der ere saa charakterististe for Nord-
mcenbene; en af dem er afbitbet i SBoréaaeé: Minder fra de Danske og
Nordm., S. 320, ogtWilsons: Archæologia ck primev«l «nticluitiez okscot-
land, S. 523.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
