Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Misllg Tllstand i Norge. 5
søgte at holde sig oppe ved at omgive sig med en dem aldeles hengiven og
opofret Skare af Stridsmernd, hvoraf vel endog de fleste vare Udlerndingerx
At Arinbjprn Herse nu vendte tilbage til Norge og indsattes i sine forrige
Værdighedek, forstaae sig af sig selv. Han fik hele Firdafvlke i Forle-
ning, blev den øverste Forstander for Herr-en og Landlurrnet, og var en af
Kong Haraldg fornemste Naadgivere l).
Harald er almindeligviis bekjendt Under Tilnavnet Graafcld. An-
ledningen til dette fortæller Snorre Sturlason saaledes: ,,Det traf sig en
Sommer, at et Havskib, ladet med Skindvare og tilhorende islandske Mænd,
kom fra Island og styrede ind i Hardanger, fordi de havde hort at der
vare mange Folk samlede, efter-som Kongen just opholdt sig der. Men da
man kom for at handle, vilde ingen kjobe Skindene. Storemanden, som al-
lerede forhen var kjendt med Kong Harald, gik nu til denne og klagede sin
Rod for ham. Kongen, som var nedladende og meget lystig, lovede atkomme
til ham, og indfandt sig ogsaa snart paa en fuldt udrustet Stude. Han saa
paa Varerne og spurgte Styremanden, om han vilde forære ham en Graa-
feld cspelsverkskappe1 ,,Gjerne", svarededenne, ,,om det saa var siere«. Da
tog Kongen en Graafeld, kastede den om sig, og gik derpaa ned i sin egen
Stude. Men forend han roede bort, havde allerede enhver af hans Mænd
kjøbt sig en Feld; og i de følgende Tage kom der saa mange, der vilde kje-
be Felde, at Forraadet ikke engang strak lil det halve Antal. Siden blev
Kongen kaldet Graafeld« 2).
9 Dvrtid og Misfornojrlse i Norgr. Kongen-i Haardhed Epvlnd Finncsfotr
«-
Kong Harald og hans Brødre vare allerede i deres Opvert blevne
dobte iEngland, men, fortælles der, de kunde dog ikke komme afsted med at
christne Folket i Norgex deres hele Virksomhed til Christendommens Bedste
indskrænkede sig alene til at nedbrhde Hovene og forstyrre Blolene; derved
paadroge de sig kun Uvenskab, uden at vinde mange Proseloter for Christen-
dommen 3). Kong Haakons Love over-holdt de ej synderligt, men gjorde,
hvad de fandt for godt. Deres Pengebegjarrlighed skal have gaaet saa vidt,
at de selv gjemte deres Kostlmrheder i Jorden som Smaabonder og ikke vilde
give deres Mænd ordentlig Sold.
l) Egils Saga, Cap. sv.
2) Snorre, Har. Graaf. Saga, Cap. 7.
32 Snorre, Har. Graaf. Saga, Cap. 2. Fagl·fk. Cap. 35. «T·e nedbrode«, he-
der det her, ,,Hov og Morskab, men ingen Mand nodte de til at lade sig
dødt-, og ej siges der andet om deres Overljoldelse af Troen, end at hvo som
vilde være Christen, var det, og Hedning hvo som vilde være det«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
