Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Harald Graafeld· »
Da Harald og hans Brødre for det første kun vare indskrænkede til
Midtlandet« hvor de fornemmelig opholdt sig paa Hord·aland,.Nogaland
eller inde i Hardanger, og ikke vovede sig i Nærheden enten af Thrvnderne
eller Viktnrringerne, maatte hine Landskaber snart fole et usædvanligt Tryk
as de talrige og vistnok temmelig usthrlige Skal-er," med hvilke Kongerneom-
gave sig. De havde, siges der, mange Hirder, og droge om, nogle i det
indre af Landet, andre langsmed Som Allerede denne Onisterndighed maa
have været tilstrækkelig til at frembringe Mangel og Dyrtid, og folgelig til
at vække Bondernes Misnoje Men dertil kom nu ogsaa virkelige tiaar.
Silden og andet Fiskeri slog Fejl Kornavlingen 1nislykkedes. PaaHaalo-
galand laa Sneen hele Soimneren igjennem, saa at man maatte holde Kone-
get inde og fodre det med Brum l). Vi have endnu et Vers af Ehvind
Finnssom der, som bekjendt, boede paa Haalogaland, hvori han klager over
at det sneede midt om Sommer-en, og at de maatte holde Koerne inde og
fodre dem med Brum ligesom Finner 2). Al denne Nød tilregnede Folket
naturligviis Harald og hans Brødre-, ej alene fordi de vare pengegridske og-
haarde mod Bonderne, men fordi de odelagde Templerne; thi dette var en
Fornærmelse mod Guderne selv, hvilke som nmn troede, til Gjengjeld, hjem-
sogte Landet med Hungersnod og Dyrtid Denne Dortid og haarde Nod
satte man endog i Forbindelse med Navnet paa den Egn, hvor Kongerne
oftest opholdt sig, nemlig Hardangerz og der opkom et Sagn om, at det
deraf skulde have faaet sit Navn 3).
I Kongernes egen Hird var der Uenighed. Haakon den godes Hin-
mænd vare efter dennes Tod gangne Harald og hans Brødre til Haande,
men der kunde «ingen god Forstaaelse være mellem dem og Haralds
ældre Hirdmcend, som nys-» havde været deres Firnder; Enhver, heder
det, tykke-3 sin Hovding at være den bedste. De nye Kongers Tilhæn-
gere viste sig, som man let kan forstaa, overmodige og hoverende mod de
andre, og dette kunde ej andet end sætte ondt Blod. Ved Haralds Hird
opholdt sig den beromte Skald Glum, Son af Landnams-Manden Geire
paa Island Han henkastede engang et triumferende Eet-s, hvori det,
hed, at Harald tilgavns havde hevnet sin Broder Gamles Desd, siden Haa-
kon var falden i Slaget, og Navnene drak hans Blod. Verset blev meget
1) Brum kaldes de Knoppe og Lovkoisre, hvormed Kvoeget undertiden fodres i
.«5aiirkiiibeti.
2) Snorre, Har- Graaf. Saga, Cap. 17. Fagrskinna Cap. 35. Ogsaa paa
Jorand skal Hungersnoden have været saa stor, at man maatte spise Navne
og Naive, og dræbe gamle Folk og Barm feTillægget’tilLandiieima
3) Snorre, Olaf Tryggvessons Saga Cap. 11. Udledelsen er naturligviis feil-
agtig, thi Navnet Hardanger vil kun sige «Hordernes Fjordegn«, og rr
vistnok meget ældre end Erikssonnerneo Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
