Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y Harald Graafeld.»
Venner lagde sig atter imellem, og fik Sagen bilagt derhen, atKongen
skulde tage Selvdom Kongen domte Ehvind til at give ham en stor og
god Guldring af 12 Oress Vegt, ved Navn Molde, der lang Tid i For-
vejen havde været funden i Jorden, og havde tilhvrt Ehvinds Fader. Og-
saa i denne Anledning kvad Eyvind et Vers, hvori han gav sin Misfor-
nojelse tilkjende over at maatte skille sig ved et Arvestykke, for at vinde Kon-
gens Naade 1). Fra denne Tid skriver sig ogsaa,«ssom det synes, hiint
Vers, hvori Eyvind klagede over Sneen og Dhrtiden paa Haalogaland
Hvor stor Fattigdomnien og Mangelen blandt de Ningere og mindre Ve-
midlede maa have været, forestiller man sig bedst, naar man erfarer, hvor
vidt det kom med Eyvind, der dog maa antages at have hørt til de
Mirgtigste i Landet. Han havde digtet et Heedersdigt om alle Ismai-
dingerne, der havde følt sig saa smigrede derved, at de vare blevne enige
om at enhver Bonde skulde udrede tre Penninge reent Solv til Bragerlvn
eller Erkjendtlighedsgave for ham. Da Selvet fremlagdes paa Althinget,
besluttede man at gjore en Kapp«e-Daalk, (stor Spænde) deraf ; da Arbede-
lonnen var fradragen og Taalken var færdig, kostede den 50 Mark 2). Den
blev sendt Eyvind, men da var alt hans Losesre saaledes gaaet op for ham,
at han maatte hugge Smhkket itu for at kjøbe Slagt derfor, og det uagtet
Slagt under en saadan Thrtid vistnok maa have været meget billigt.- Den
samme Vaar kom Spidsen af en Sildestiim ind til nogle Udvecr; Eyvind
bemandede strar et Nofartoj med sine Huuskarle og begav sig derhen, for,
som han sagde i et Vers, at se om han kunde faa noget Sild kjøbt; men
da havde han intet andet at kjobe for, end sine Pile, hvilke rimeligviis vare
kostbarere end de sædvanlige 3). Det fortælles siden efter, at hans Son
Haaret maatte begynde saa .godt som forfra med at skaffe sig Landejendom
paa Haalogaland 4): efter al Nimelighed har altsaa Ehvind maattet give
1) Jeg har her nærmest fulgt Fremstillingen i Fagrskinna Cap. 35, der synes at
være den simpleste og naturlrgste. Fremstillingen hos Snorre SturlasoniHar.
Graaf. Saga Cap. l, samt i Olaf Trizggo Saga Cap. 31 og 32 er lidt af-
vigendez efter denne kvad Evvind hint ovenanforte Vers, først efterat han
havde begivet sig hjem og Evcedet de to andre, hvori han dadlede Kongernes s
Nidskhed. Harald, heder det, havde da ladet ham hente til sig. Afvigelsen er
dog høist ubetydelig «
2) En Mark bestod af 480 Penninge, Daalkens Værdi var saaledes 24000 Pen- Y
ningez da hver Bonde havde givet 3 Penninge, udkommer heraf, naar den
fradragne Arbejdslon tages i Betragtning, et Antal af noget over 8000 Bøn-
der, hvilket stemmer temmelig vel med den ovenfor (l B. S. 556) anstillede
Beregning. Forresten maa man antage, at Daalken selv har været af Guld.
3) Snorre, Har. Graaf. Saga, Cap. 18. ’
« Olaf den helliges Saga, Cap. 99 (hos Snorre Cap. 110). Han kjøbte sig en
af de mange smaa Gaarde paa Thjotta, og skaffede sig efterhaanden mere og
»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
