- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
10

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10 Harald Graaseld.

dom«· Harald meente at det ej var saa let at tage Sigurd Jarl af Dage-.
som at dræbe et tltid eller en Kniv, da han havde mange Frccnderog Ven-
ner, og derhos var meget klog og saa yndet afThronderne, at han, saasnart
han ventede noget Angreb af Kongerne, kunde være sikker paa at alle Thron-
derne vilde stille sig Paa hans Side. Gunnhild svarede, at hendes Mening
heller ikke var, at man strax skulde begynde aabenbar Fejde med Sigurd;
man skulde derimod fare frem med List og Lempe, ·og oppebie en bekvem
Lejlighed til at faa Bugt med ham. En saadan Leilighed vilde lettest til-
byde sig, naar man opholdt sig i Nærheden af ham, og hun foreslog der-
for, at Harald og hans Broder Erting tilligemed hende selv skulde tage
deres Vintersade paa Nordmore Dette skede. De begave sig til Mord-
more, og Harald sendte Mænd ind til Jarlen med Gaver og venlige Hil-
sener, for at lade ham sige, at han vilde slutte et saadant Venskab med
ham, som det, der havde været mellem Konchaakon og ham; han bad ham
derfor komme til sig, for at de kunde knytte Venskabslniandet saa fast som
muligt. Den kloge Sigurd tog meget venligt mod Kongens Sendennrnd og
takkede for de venskabelige Hilsener, men forsikrede at hans mange Forret-
ninger ikke tillode ham at besoge Kongen Derimod sendte han Kongen Gjen-
gaver og de bedste Hilsener, og hermed maatte Sendemændene drage bort.
Men han havde en Broder-, ved Navn Grjotgard, der var meget.yngre
og langt mindre anseet. Han bar ikke Iarlsnavn, skjøndt han dog under-
holdt en Krigerskare og plejede at drage i Viking om Somrene. Ogsaa
hos ham indfandt Sendemændene sig med Gaver, Venskabshilsen og Ind-
bydelse fra Kong Harald. Grjotgard, der synes at have været en svag og
forfængelig Mand-lovede at komme-, og indfandt sig ogsaa til den aftalte
Tid hos Harald og Gunnhild, der toge venligt imod ham,- viste ham den
storste Kjærlighed og Fortrolighed, og smigrede hans Forfængelighed ved at
ytre, hvor utilborligt det var, at Sigurd Jarl havde saa længe ladet ham
være en Mand af ringe Anseelse i Sanunenligning med sig selv. Disse
Ord lode godt i Grjotgards Ori-, og da Kongen nu sagde, at han skulde
faa Iarlsnavn og Sigiird Iarls hele Rige-» hvis han vilde være dem be-
hjelpelig til at rydde ham afvejen, kunde han ikke modstaa denne lokkende
Udsigt, men tilsagde Kongen sin Hjelp og Medvirkning- Det aftaltes da,
at Grjotgard skulde drage hjem til sin Gaard l), men bestandig holde Oje
med Iarlem og sendesxongen Bud, naar der var god Lejlighed til at komme
uforvarende over ham. Ved Afskeden fik Grjotgard gode Gaver as Kongen.

1) Det er ikke usandsynligt, at Grjotgard kan have boer etsteds paa Nordmore,
rimeligviis paa Seloen indenfor Ilgdenes, hvor hans Farfader Grjotgard blev
drcrht (Landn. V "7, se ovf· 1B. S.427), og hvor dennes Hoj var oprejst søn-
dcnfor Ilgdenes lkaiida l l7l·


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free