Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Harald Graafcrd·
nat nedkom med denne Sort, paa hvilken Kongen selv ofte-Vand; idet-han
gav ham sjk Navn j). Haaton opholdt sig paa ,Jndhered, da·-Efterre.tnin-
gksn om hans Faders Trab naae-de ham. Han var bennescel og yndet af
alle Folk i Landstabet, derhos havde han mange Frænder, saa at det ej
sm- paasteligt for ham at faa alle Thronderne til at rejse sig mod Kon-
gcrne Der blev nu, fortælles der, strax et saa stort Hærløb over hele
Throndhjem, at ethvert Skib, der kunde bruges til-Strid; blev skudt i
Søen. Da Herren var samlet, valgte de Haakon tilJarl og Høvding over
sig, og han styrede nu med den hele Skare ud efter Fjorden Da Gaml-
hilds Sønner hørte dette, skyndte de sig til Naumsdal og derfra til Sønd-
gwre, og fra begge Sider holdt man Oje med hinanden. Haakon forsva-
redc Throndhjem saa godt, at Gunnhilds Sønner ingen kongelige Indtægter
fik derfra, og at ingen af dem engang vovede at komme indenfor Thrond-
hjeinsfjordens Munding Han leverede dem gjentagne Trefninger, og paa
begge Sider dræbte de Folk for hverandre-. " Endelig bleve Bonderne kede
af denne Fejde, og begge Partiers fælles Venner lagde sig imellem for at
stifte Fred. Det lykkedes omsider at bringe et For-lig istand, ifølge hvil-
ket Haakon skulde beholde det samme Herredømme i Throndhjeni, som
hans cFader havde hast. Dette For-lig bekræftedes med de hojtideligste Tro-
skabsforsitringee, og der skal nu for en kort Tid have hersket stort Eenskab mel-
lem Dronning Gunnhild og Haakon, skjønt de ogsaa nu og da brugte Kneb
Forsatterens Hensigt at gjare Regnskab for, hvorledes Harald tilbragte ethvert
Aar paa Vikiiigetog, ligesom ogsaa Gunnhild ifølge de Ord, der hos Snorre
lægges hendes Munden, udtrykkeligt siger at hendes Senner hvert Aar droge
i Biting. Men hiint Cap. i Fagrskinna nævner kun fire Somre (altsaa fra
961 til 965). Kormaks Saga bestyrker paa det merkeligste Fagrskinnas Tro-
vcerdighed, thi den omtaler at Jtormak kort efter Haakous Død kom til Har-
ald Graafeld, fulgte uied ham paa et Tog til Irland, sad derpaa to Vintre
hjemme, og ledsagede den følgende Sommer Kongen til Bjarmeland. Fagr-
skinner lader Kongen i det forste Aar (961) drage til Danmark, i det andet
(962) til Skotland og Irland, i det 3die t963)« til Gautland, -»og i det 4de
(S)61) til Bjarnieland. Den fordeler saaledes nøiagtigt Togenepaa samme
Maade som Korniaks Saga, uden at man dog her kan tcente paa nogen kun-
stigt indrettet Overeenssteinnielse« Strengt taget fortælle ogsaa de større Kon-
gesagaer, soni det nedenfor vil sees, egentlig kun om fire Somres Begiven-
heder, udfylde-ude den ovrige Deel af de 15 Aar med blotte Tgh s· Og Mag.
Adam sætter ligeledes, soni vi have seet, Haakons (der Haakon Iarls) Regje-
ring i 30 Aar. Alle de øvrige Aarstal (blandt disse og Angivelsen si Till. til
Landniinia, at Dyrtideu under Graafeld indtraf 80 Aar Ir»1056) synes saa-
ledes at burde rettes efter disse Hovedpunkter: Haralds Død 965, sog Toget
mod Keiser Otto 9’7s). Bliver Harald Graafelds Regjer,ingstid»eiid derved
kortvarigere end alniindeligviis antaget, saa vil mandog ikke finde den saa
· opfyldt af Begivenheder, at man savner Plads til disse. »
1) Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 12. Olaf Tryggv. Sager Cap. 20·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
