Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Tryggves Drab. 19
dreebte Trhggve med hans Følge l). Trhggve skal siden vare bleven hos-
lagt paa en O der i Nærheden, som nu kaldes Trvggvees, og hvor niaii
endnu paaviser hans Gravsied under Navn af Trhggverev DetteGravsted
bar dog ved senere Tiders Undersøgelser viist sig at være en Begravelse fra
den keltisle Tidsalder 2). Imidlertid er detitteiisaiidsyiiligt, ateii ældre Begra-
velseiHast har været benyttet tilNedlieggelsen af hans Lig. I tidligere Dage
skal der have staaet Bautastene derover, baade ved« Hovedet og Fødderiie 3).
Paa samme Tid maatte Gudrod Bjornsson bukke under for Harald
Graafeld. Denne, som alle troede var dragen til Havs, sejlede kun langt
udenfor Landet langsiiied Kvsten, indtil han koiii til Viken, hvor han ved
Nattetid landede ved Tiinsberg og hørte at Gudrod ikke var langt derfra
Paa et Gjestebud. Han ilede strax derhen med sine Mænd og omringede
Huset. Gudrod og hans Mænd gik ud, men faldt efter en kort Kaiiip,
hvorefter Harald strax drog til sin Broder Giidrod og foreiede sig med
ham. Det var saaledes tydeligt for Enhver, at deres Uenighed kun
havde virket forstilt. De iinderlagde sig nu i Forening hele Eiken4).
Dette er den sædvanlige Beretning om Trrggves og Gudrods Drab
Den er ogsaa den saiidsynligste, og stemmer bedst med alt det øvrige Imid-
lertid har der dog ogsaa været en ganske forskjellig Beretning om Maaden,
hvorpaa Tryggve koin af Dage. Ifølge denne skal Tryggve have ført et
saa strengt Herredømme over Nanrike, at dets Beboere ej længer kunde
taale det, men svigagtigt lokkede haiiitil etThini, hvor der skulde raadslaaes
om Nigets almindelige Bedste, og hvor han blev drabt af tre Hirdinaend, ved
Navn Saxe, Skorre og Sveiii, hvilke de ovrige havde bestiikket dertil. Hvor-
fra denne Beretning hidrører, vides ikke. Uagtet den findes i to forskjellige
Oldskrifter 5), grunder den sig dog aabenbart paa een og samme Kilde-,
1) Dette er Beretningen hos Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 9 og i den
« yngre Olaf Tryggvessons Saga, Cap. 36. IHovedomsteendighederne stemmer
den med Odd Munke, kun at den er langt sandsynligere.
2) Holmbergs Vebuslen 3die B. S. ll.
3) Odd Munks OlafTryggvessons Saga, Cap. 2. Tryggveror noevnes udtrykke-ligt
baade hos Snorre, i den yngre Olaf Tryggvessoiis Saga, og hos Odd, men
denne sidste tilligemed Ageip henforer det urigtigt til selve Sotenes, medens de
øvrige ikke nærmere bestemme Tryggverors Beliggeiihed. At det laa paa en
D, siges Udtrykkeligt i llistoria Noisvegiev fol 8 b.
4) Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap.10. OlafTryggvessons Saga, Cap.
37. Olaf den helliges Saga, Cap ll.
5) Nemlig Historie-i Korsvcgiaz og Agcsip. Den første (l"ol. 8 b) fortæller det
fuldstændigt, det andet (Cap. 13) kun korteligt, uden at navne Navne. Begge
meddele dog ogsaa den sædvanlige Beretning, idet llisroeia Noevogiiv lader det
· være uafgjort, hvilken af dem der erdeii rigtige, men Agrip derimod udtrykke-
ligt tilføier om den.foedvanlige, at ,,saaledes tro de fleste«.
o se-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
