Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Axe
Sigurd Slevas Drab. 31
men Kormak og Thorgils fulgte strax efter. De havde endnu engang den
Tilfredsstillelse at befri Steingerd, der ved Brssennoeine var bleven revet as
Vitinger, og Tintein vilde nu selv afT «aknemmiligbed overlade hende til
Kormak, men hun erklærede at hun ej vilde stifte-I Mand, og Kormak vilde
heller ikke benytte sig af Tinteins Taknemmelighed . Han faldt kort efter
Paa et Tog til Skotland l).
Man skulde næsten formode, at Aarsagen, hvorfor Harald gjorde disse
idelige Ton- var ej alene den, at det nu engang var Skik og Brug at drage
i Biting, men ogsaa den Durtid, som herskede i Morge, og Nodvendigheden
af at svge Midler tilOvhold udenfor Landet. Thi saa vidt man kan skjonne,
herskede der Thrtid i den meste Tid af de fem Nar, Gunnbild og hendes
Sønner opholdt sig i Landet, og den var stedse i Tiltagende. Det samme
kan man vel ogsaa sige om det Hid, Bonderne nærede mod Kongen og hans
Brødre og fornemmelig mod hans Moder-. Vi have allerede omtalt Er-
lings Drab— Hans Broder Signrd Slcva gik det omtrent paa samme
Maade. Under et Ophold paa Herdeland kom han til den mægtige og
anseede Herse Klypp Thordssons Gaard 2) Klypp selv var ikke hjemme,
men hans smukke Kone Aaluf Aasbjornsd a trte, en Shfter af Iernskegge
paa Yrje 3), tog vel imod ham, og beveitede ham hpperligt Hendes Skjort-
hed fængslede Sigurd, der mod hendes Vilje tvang hende til at være sin
Mand utro. Strax efter drog han bort. Men en saadan Sksendselsgjer-
ning mod en saa fornem og mægtig Mand som thpp kunde ikke gaa uhev-
net hen· Da Sigurd tilligemed Harald længer ud paa Hosten kom til Vors
for at holde Thing, var Stemningen dem allerede her saa fiendtlig, atBon-
derne selv gjorde Angreb paa dem, fra hvilket de alene kunde redde sig ved
Flugten, Harald til Hardanger og Signrd til Aalreksstad Men da thpp
erfor dette, samlede han sine Frænder og Venner sammen, og under Anforsel
af en vis Vemund, med Tilnavn Valubrjot, stormede de ind paa Gaar-
den og anfaldt Sigurd. Klypp g; ennemborede ham med eaen Haand, men
blev selv strax efter draebt af en blandt Kongen-3 Mænd (9tj4) 4).
fik Fyrsten godt Krigsvejr, og den unge Kongecetling indlagde sig et derom-
meligt Navn paa Vinaas Bred«. Om Taget selv kan der altsaa ikke vcere
mindste Tvivl. Det synes endog som om Glum selv har været med. Muligt,
at Harald paa dette Tog astvang Eyvind Finnsson Veder, se ,ovf. S. 2 og 8.
1) Fagrski«nna, Cap. 36, jevnfor Kormaks Saga Cap. 19—27.
2) Om Klypps Herkomst, se 1ste B. S. 576. Han skal have været en Sønne-
son af Hørde-Kaare og Broderan af Thorleif spake.
Z) Aaluss og Jernfkegges tredie Broder var Reidar, hvis SonStyrkaar paa
Gimse var Einar Thambeskjelvers Farfader.
4) Saaledes lyde. de, som det synes, trovcerdigste Veretninger, hos Snorre, i
’Har. Graaf. Saga Cap. l4, i Olaf Tryggv. Saga Cap. 4(), i Ageip Cap. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
