Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Harald Graafeld.
sakljuf, Torveinars Søn, men hans ældste Søn Arnsinn var gift med
Gunnhilds Datter-, den rænkefulde Nagnhild, og allerede dette maa have
været nok til at siire Gunnhild hendes Indflydelse over Øern·e1 vi fe og-
saa, at hun betragtede Orkiioerne som sit egentlige Tilflugtssted, hvortil hun
thede, naar hun ej længer kunde blive i Morge- Og Feernerne sinde vi
allerforst under Harald omtalte som et norslt Skatland Efter Sagaernes
Ord skulde det synes, som om Overherredommet over dem var deelt mel-«
lem Harald Graafeld og Haakon Jarl, thi det fortælles-, at Hovdingen
Hafgrim, en ivrig Blotmand, der boede paa Hov i Sudrø1), havde den
halve Deel af Oerne i Len af Harald Graafeld, medens to andre Brødre
Breste og Veine Sigmundssonnen der boede paa Skove-, havde den
anden Halvdeel i Len af Haakon Iarl, hvis Hirdmcend de vare2). Dette
klinger imidlertid noget usandsynlige. Snarere skulde man formode at Me-
ningen var den, at Hafgrim oprindelig havde faaet Halvdelen af Fær-
oerne til Len af Harald, men siden bekræftedes i denne Forlening af
Haakon Iarl, paa samme Tid, som denne overdrog den·anden Halvdeel til
sine Hirdmænd Breste og Vente, hvis Fader Sigmund maaske havde besid-
det den anden Halvdeel paa Haralds Tid 3). Denne Sigmund horte til
den fornemste Æt paa Firroerne,"de saakaldte Gøtefkeggcrs, der nedstam-
mede fra Thorstein rodiss Datter Aaluf og havde deres Navn af Gaar-
den Gote paa Oftero 4). Denne Gaard var gaaen i Arv til Sigmunds
Broder Thorbjorn, som derfor kaldtes thestegg, og som havde efterladt
1) Allerede af Navnet Hav se vi, at Hafgrim maa have haft et Hov (Offerhuus)
paa sin Gaard.
2) Forreyingasaga Cap. 4. Olaf Tryggv· Saga Cap. l79. .
3) Fejlagtig Tidsregning har vel ogsaa været med i Spillet. Vrestes Søn Sig-
munds Heeiidelser ere satte i den nojefte Forbindelse med den i Kongesagaerne
sædvanligt antagne Tidsregning, ifølge hvilken Harald Graafeld falder 975 og
Jomsvikingeslaget finder Sted 991. Vrestes og Veines Drab i Sigmuuds
9de Aar henfdres til samme Aar, Harald Graafeld døde-, nemlig 975. Men
denne Kombination skyldes naturligviis ikke-Sagaen i dens oprindelige Form,
men kun senere Chronologer. Vreftes og Beiues Død kunde derfor nok have
fundet Sted i 975, om end Harald Graafeld allerede var død 965. Det er
endog i sig selv rimeligere, at Brestes og Beines Forlening med de halve Øer
maa have fundet Sted efter Haralds Død, da Haakon Jarl var bleven den
herskende i Norge, end under Harale Levetid, da Haakon sværmede om paa
Seen.
4) Se ovenfor 1ste Bind S. 525 Det nævnes ikke, med hvem hiin AalufThor-
steinsdatter blev gift, men det maa naturligviis have været med Ejeren af
Gaarden Gaa-. Man maa formode, at Sigiuund og hans Broder Thorbjern
vare Soimesonner af ?laluf, hvis Giftermaal indtraf omtrent ved 890. De
nedstammede saaledes i 5te Led fra Kong Olaf hvite i Dublin og Ande, Ketil
Flatnefs Datter.
—- ————»——»————cvs—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
