Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fatteevne norskt Skatland. 35
to Sønner-, af hvilke den yngste, Thrond, ved Lodkastning med Vroderen
havde faaet Gaarden, og som snart ved sin Trerdsthed ej alene erhvervede
sig en stor Formue, men og en Indflydelse-, der næsten overgik Lenslnsrrers
nes. Den storste Deel af sin Formue skal han have erhvervet paa Mar-
kedet ved Halore i Danmark, idet han, da Kong Harald Gormsson havde
lagt Forbud paa ethvert Skibs Afreise indtil et nys begaaet stort Penge-Ty-
veri var blevet opdaget, foreslog at de forsamlede Kjøbmænd heller skulde
skillinge sammen for at erstatte de Vestjaalne deres Skade, og overlade Kon-
gen Overstuddet. Dette Forslag, som ogsaa blev udfort, behagede Kongen
saa meget, at han belonnede Thrond med Fjerde-delen af Over-skuddet, hvilken
skal have været en for de Tider uhyre Sum. Med denne vendte han til-
bage til sin Fædrenegaard, hvor han nu kunde leve paa en stor Fod l).
Harald selv synes med al sin Heftighed og «3oldsomhed af Naturen at
have været en godmodig Mand og af en temmelig svag Charakteer, der let
lod sig lede, og folgelig maatte blive et blindt Redskab for en saa overlegen
Aand, som hans Moders. Der siges ogsaa udtrykkeligt om Harald, at han
gjerne lyttede til Andres iaad og ikke var dybtternkende Det var saavel
hans, som hans Brødre-? storste Skade, at de vare opdragne udenfor Fæ-
drelandet, thi derved bleve de fremmede for Folket og Natiomrleharakteren,
hvilken det er aabenbart at de aldrig ret lærte at opfatte og foje sig efter.
Naar man læser om de senere Begivenheder paa Orkan, hvor man Hensyn-
lig finder saa tydelige Spor af den keltiske c«3ildheds og Grusomheds
Indflydelse paa de norske Nybyggeres Charakteer-, skulde man tro at de
Indtryk, Harald fik her under sine forste darndrnnsaan havde i For-
bindelse med den moderlige Paavirkning været tilstrækkelige til at bestemme
hans hele følgende CharaHerr-Udvikling hvilken Opholdet i Danmark hos
den neppe synderligt ædelttænkende Harald Gormsson heller ikke var skikket
til at forbedre. Om Haralds naturlige Godmodighed vidner allerede den
Beredvillighed, hvormed han sogte at skaffe hiin Petsverkshandler Kunder,
ligesom den Maade, hvorpaa det skede, rober en vis Grad af Lune og Menneske-
1) Fareyingasaga, Cap.1——3. Halore Marked var, soni ovenfor (S. 1ste V. 493)
nævnt, ved eller paa det nærværende Helsingor. Foruden de Penge, Kongen skienkede
Thrond som Belønning for hans Klogskab, havde han ogsaa selv forud betin-
get sig en Godtgjorelse af alle de tilstedeværende Nordmcend.4 Nordinaendene,
heder det, holdt Stevne sig imellem for at raadslaa om, hvad de skulde gjøre
i Anledning af Forbudet. Thi-ond — han regnedes naturligviis blandt Nords
matndenes Tal ——var ogsaa tilstede, og tilbod sig i deres Raadvildhed at finde
paa en Udvei, hvis enhver af dem vilde betale ham en Ore Sold. De fandt
dette noget stivt, men deres Forlegenhed var saa stor, at de tilsidst gik ind
derpaa. De gave ham først hver en halv Ore paa Haanden, og forbandt sig
til at udbetale ham den øvrige Halvdeel, hvis hans Raad viste sig at være
heldigt.
3 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
