- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
45

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Haakon Jarl i Danmark. · 45
9. Harald Graafeld soegen og dræbt

Haakon Iarl havde imidlertid opholdt sig om «3intrene hos Danekon-
gen Harald Gormssom og lod Tiden ej gaa ubenyttet ben. Han havde for
Øieblikket kun eet Formaal, nemlig at hevne sin Fader og derved selv bane
sig Vejen til Magten i Norge For at rpnaa dette skyede han ingen An-
strengelse og foragtede han intet Middel Tet paastaaes, at hemmelige Ui-
sendinger fra ham havde opfordrer Tln«onder11e til at dræbe Kong Erling,
og at han allerede da skal have ladet dem forsikre, at han næste Sommer
nok skulde komme tilbage til sit Rige. Hans Planer optoge saaledes hans
urolige og ærgjerrige Sind, og ban grublede saa heftigt over dem, at hans
legemlige Sundhed led derunder Han maatte gaa til Sængs, og laa far-
ligt syg længe om Vinteren, uden dog egentlig at fole storeSmerter Han
vilde neppe smage Mad eller Drikke, han vilde helst være ene, eller i det
hojeste kun have faa af sine ældste Tjenere om sig. Tilsidst begyndte Folk
endog at tale om, at han var forheret og ikke ved sit fulde Vid. Kongen
selv besogte ham, men uden at det kom til nogen lang Samtale mellem
dem, da Haakon var yderst ordknap.

Under denne Eenlighed ndklaekfede han dog tilsidst en dybt anlagt Plan.
Omstændighederne vare ham og temmelig gnnstige. Harald Gormsson selv
havde allerede Grund til at være misfornojet med sin Navne og Knæsæt-
ning i Morge; denne Misfornejelse maatte lettelig kunne oppustes til forme-
ligt Fiendskab. Ved Kong Haralds Hos opholdt sig desuden paa denne
Tid en tredie Harald, Søn af Harald Gormssons Broder, Kong Knut
Dana-Aast, Kong Gorms kjæreste Søn, for hvis Dod man, som vi have
seet 1), tildeels gav Harald Gormsson Skylden. Tet kan neppe betvivles,

af Jslendingabok, at Thorkell Maane, Ingulfs Sonneson, blev Lovsigemand i
Aaret 9705 om man nu end sætter Forliget til hans første Aar, falder dog
Hords Udenlandsrejse derved for sildigt til at han skulde kunne have stødt sam-
men med Harald Graafeld, selv om man følger den Tidsregning, der henforer
Haralds Død til 975, end sige naar denne Begivenhed, efter hvad vi anse ret-
test, henfores til 965, fem Aar for Thorkells EmbedS-Tiltrædelse. Man
.maa derfor antage, at han endnu ikke har været L«ovsigemand, da han meglede
Forliget, men at Sagaskriveren har tilfojet den Embedstitel, som han senere
sik. Dette er saa meget rimeligere« som denne Forligsmegling ej var nogen
egentlig Embedshandling af ham, men kun et Hverd, der overdroges ham paa
Grund af hans anerkjendte Retsind. Han maa desuden, som Sonneson af
den allerede i 875 til Manddomsalderen komne Jngulf, have vceret en aldrende
Mand længe for 970. Forliget henssres derfor rettere til omkring 956, og
Hords Udenlandsrejse til 962· Dette bestyrkes ogsaa derved, at den mægtige

Tunge- Odd, med hvis Syster Torve Valvrandsson var gift, ifølge Annalerne
skal være død 965· ·

1) Sk OVf. 1ste B. S. 747.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free