Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Harald Graafeld.
at hvis Knut havde overlevet Gorm» vilde han, og ikke Harald, være ble-
ven dennes Efterfølger, og i saa Fald havde hans Søn Harald paa denne
Tid enten allerede været Konge, eller i det mindste sikker paa Tronfolgen
Nu derimod var dennes Jarbroder Harald i Besiddelse af den maaske ved
Vroderblod vundne Trone, og han selv havde maattet tilbringe sin meste
Tid paa Vikingetog Han havde for saa vidt været heldig, som han havde
samlet sig store Rigdomme, hvorfor man sædvanligviis kaldte ham Guld-
harald. Men han var nu ked af ««3ikingelivet, »og havde vendt tilbage til
Hjemmet, for at fordre Andeel i Riger En saadan Fordring maatte na-
turligviis være Kongen meget nvelkoinmen og sætte ham i stor Forlegenhed,
og af denne Forlegenhed kunde igjen den kloge Haakon Jarl benytte sig
til sin egen Fordeel.
Da Haakons Klogskab og dybe Forstand var almindelig bekjendt, søgte
begge Parter hans Naad. Guldharald,« der synes at have været en raa,
ligefrem, men eenfoldig Kriger, klagede forst sin Nød for ham, og spurgte
ham, om han ej fandt det utilborligt, at han, selv Kongeson og ikke min-
dre berettiget til Oiiget end Harald Gormsson, dog skulde være udelukket fra
nogen Deel deri. Haakon gav ham Net, og sagde, at Danerney hvis Sa-
gen bragtes for dem, vistnok helst vilde have Knuts Søn til Konge, da
denne, hvis han ikke saa tidligt var bleven bortrykket, uden al Tvivl vilde
have efterfulgt sin Fader. Ved disse Ord fik Guldharald Mod til at bringe
Sagen paa Bane hos sin Farbroder. Men denne vilde nødigt indlade sig
paa at afgive Riger eller nogen Deel deraf; han sagde, at slig Fordring
havde ingen vovet at komme med til Gorm den gamle, eller Hardeknut,
eller Sigurd Orm "i Øie-, eller Nagnar Lodbrok, at de skulde sinde sig i
at blive Halvkonger over Danmark. Han blev saa vred, at det ej nyttede at
tale til ham, og Guldharald maatte gaa bort uden at faa noget bestemt
Svar. Men Kongen begav sig strax til Haakon Iarl, for nu ogsaa paa
sin Side at æske lRaad hos ham. Han sagde Iarlen, hvilken Fordring
Guldharald havde gjort, og spurgte, hvad han skulde svare. Heller end at
dele sit Rige-, sagde han, vilde han lade Guldharald dræbe Haakon sagde,
at dette maatte han aldeles ikke tænke paa, da alle vilde anse det for den
største Skjændselsdaad, og Gnldharald desuden formedelst sin Faders Ven-
nefælheds Skyld havde et stort Parti blandt Danerne. Han indrømmede,
at det var stor Skade om han skulde blive nødt til at dele Niget, men at
det dog ej kunde negtes at Guldharalds Fordring var retmæssig. Han ud-
bad sig imidlertid Betænkuingstid, inden han gav noget Svar i denne van-
skelige Sag. Kort efter kom Guldharald og klagede paany sin «3aande, der
— nu var saa meget større, som hans Farvroder var vred. Haakon bad ham
kun være ved godt Mod og haardnakket staa paa sine Fordringer Den
herved ængstede Danekonge kom en Stund derefter paany til Haakon, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
