Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Harald Graafeld.
og Dhrtid, der herskede i Morge, saa at det endog faldt Kongerne besticcrligt
at holde deres Hird, eftersom Bonderne ej kunde betale deres Landskylder,
og at han derfor indbod sin Fosterson Harald til sig, for at modtage Jylland til
Forlening og Yititersasde med to hundrede Mænd l). Sendebudene, der bleve
vel modtagne, berettede ogsaa at Haakon Jarl laa dodssvg og var næsten
fra sit Vid. Harald forelagde Sagen for sin Moder Gunnhild og sine ov-
rige Naadgivere Nogle fraraadede Reise-n, da de anede Svig; de fleste
derimod fandt det meget belejligt, nu da der herskede saadan Nød i Landet,
at modtage et saa godt Tilbud Bonderne og Almuen opmuntrede især der-
til, og sagde at det ej soinmede sig for en Konge at undslaa sig for at be-
søge en anden saa stor Hovding efter en saa venskabelig Indbydelse. ,,Og«,
heder det, »fordi Harald var let at overtale og ikke dvbttacnkende, ligesom
han heller ikke syntes at han havde gjort Danekongen større Skade, end
Moden drev ham til, lovede han at komme«, og Sendebudene droge bort
med denne for Haakon glædelige Efterretning Ud paa Somtneren begav
Harald sig ogsaa afsted med tre Langskibe, og 80 Mand paa hvert 2). Det
ene af Skibene styredes af Arinbjorn Herse, Egil Skallagrimssons Ven.
Harald sejlede ud fra Viken og over til Limfjorden, hvor han lagde til ved
Hals-. Her blev det ham sagt, at Danekongen snart skulde komme3). Men
efter den hemmeligt trufne Aftale ilede nu Guldharald did med ni, til Vi-
kingetog fuldkommen udrustedeSkibe, og udeeskede Harald Graafeld til Kamp.
Denne indsaa strax at han var svegen, og skal have spaaet Guldharald at
det ikke vilde gaa ham bedre; han gik modig i Land, fylkede sine Mænd
og lavede sig til at modtage Angrebet, saa stor Overmagt end Guldharald
havde. Hanopmuntrede sine Folk til at vscrge sig tappert, og kæmpede
selv i Spidsen for sin lille Skam-, da Fylkingerne mødtes. Dog maatte
han omsider bukke under for Overmagten. Med ham faldt ogsaa den tro
Arinbjorn og de fleste af hans Mænd
Harald Graafeld havde spaaet rigtigt. Det laa ikke i Haakon Iarls
Plan at lade Guldharald blive Konge i Morge. Aldrig saa snart var han
borte, førend Haakon Iarl begyndte at artigste Harald Gormsson, idet han
forestillede ham, hvor farlig Guldharald nu vilde blive, efter at have erhver-
vet Morge. »«Jeg frygter«, sagde han, »at vi baade komme til at ro Le-
dingen og gjelde Ledingsvidet« 4): nu dreelier Guldharald Harald Graafeld,
l) Nemlig store Hundreder, altsaa 240.
2) Altsaa tilsammen 240 Mand. som ovenfor anført.
3) Man maa formode, at Harald Gormsson i denne Tid har opholdt sig enten
i Slesvig eller paa Iceling i den sydlige Deel af Norrejylland, der synes
at have varet hans Hovedopholdssted, og hvor desuden de bekjendte Mindes-
merker om hans Fader og Moder findes-.
···«) En almindelig Talemaade-, om at gjøre sig Umag forgjæves eller til egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
