Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Haakon ,Iarl.
Stund. Derpaa vendte han om, og drog sondenom Stad, hvor han under-
kastede sig de sire Folket-, Firdafylke, Sogn, Hordafylkc og Rogaland
Jarlen vovede ej at fiirfolge ham, forend han havde faaet Skibe, der kunde
maale sig med hans; saaledes blev Nagnfred i uforstyrret Besiddelse af hine
fire Folket den Qinter (l)66—967), medens Iarlen opholdt sig i Thrond-
hjem. Den følgende Vaar bod Haakon Leding ud, fuld Altnenning, fra
Throndhjent, Hanlogaland og alle de ovrige Fylker nordenfor Stad. Han
skal ikke have haft ferrre end sov Iarler i Følge med sig 1). Nagnfred
havde imidlertid ogsaa opbudt Leding fra hine fire Folket-. Det synes til-
lige, som om hans Broder Gudrod og hans Moder Gunnhild vare komne
til ham. Da Haakon kom sonder om Stad, hørte han, at Ragnfred var
dragen ind i Sogn; hid vendte han sig derfor med sin Flaade, og traf
Nagnfrcd ved Dingcnes paa Grændsen mellem Sogn og Hordaland Her
lod han hasle en Vold 2), og bod Nagnfred at gaaiLand og stride. Magn-
fred kunde efter de Tiders Begreber ej vel undslaa sig for at modtage Til-
budet, og efter en langvarig og haard Kamp maatte han vige for Haakons
Overmagt, efterat have mistet 360 Mand 3), et efter Omstændighederne
temmelig betydeligt Tab. Det heder endog i Vellekla, at Jarlen efter Sla-
get kunde gaa til Soen paa Menneskehoveder Nagnfred,Gudrod og Gunn-
hild flygtede til Skotland; Haakon lod Storstedelen af sin Herr drage.l)jem,
men forblev om Vinteren i hine Folker, for at fredc dem, og paanh at
sikke sig drres Lydighed 4).
Flere Forsog af Gunnhilds Sønner paa at sætte sig fast i Norge
omtales ikke udtrykke-ligt Da imidlertid hverken Nagnfred eller Gudrod
endnu vare faldne, «og vi siden ville faa se Gudrod efter mange Aars For-
1) Det heder saavel i Kongesagaernes Tert, som i Vellekla, at han havde en Herr
med sig af 4 Folklande. «Folklande« er egentlig det sammesom Folke, dog
maa man her derved tænke paa noget mere, nemlig en af eet og samme »Folk·«
likke Thjod) beboet Strækning, og at saaledes Naumdal, Haalogaland og Thrond-
hjems 8 Folket har været anseet som eet Folkland. Det er derimod neppe
rigtigt, naar det i Texten heder at han havde Folk med lige« fra Byrda til
Stad; thi Byrda (Boro) er kun Grændsen mellem Nordmore og Naumdal.
2) Om at hasle en Vold og de Forpligtelser,s dette medførte for den Udceikede, se
ovenfor l B. S.646,759. Det er tydeligt at se, at den hostidelige Form, under
hvilken Udarskningen nu fremsattes, og den Sikkerhed mod falskt Spil, som
dette Slags Udsordring medførte, har nodsaget Ragnfrid til at modtage Ud-
fordringenz den forrige Gang havde det neppe været Tid til at iagttage de
nødvendige Formaliteter. At der kæmpedes tilLands, er sikkert nok af Vellekla.
Z) Der staar »trehundrede«, men man regnede paa den Tid efter store Hundre-
der paa l20.
4) Snorre, Olaf Tr. Saga, Cap. 17. Olaf Tr. Saga i Form. S. C.ap.· 56.
Fagrskinna, Cap. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
