Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Haakon Jarl.
bragte ham Drengen, sendte han ham til Opfostring hos Thorleif spare,
en mægtig og rig Mand, der boede oppe i Medaldalen (Meldalen), og som
stal have været en Datters-on af Thorleif svale,’ Hvrde-Kaares Søn. Her
vorede Erit op og blev snart smuk, stor og steri, og saare haabefnld; dog ;
brød hans Fader sig kun lidet om ham l). Med Thora Skagedatter havde -·.-
l)
ubetydelig, men man finder flere lignende, og aldeles sikre Exempler paa, at
Fyrstesonner allerede 12 Aar gamle optraadte som voxne, og med selvstændig
Kommando, ligesom ogsaa den samtidige Eyjnlf Dadafkald i Bandadraapa ud- .
trykke-ligt siger, at han da kun talte »faa Vintre« (Snorre, Olaf Tr. Saga, -.
Cap. 20). Men da nu Fagrfkinna paa den anden Side næsten overalt har
Ret og viser sig troværdig, hvor der ere forskjellige Ilngivelser, skulde man
snarest tro, at der i det oprindelige Haandskrift, der har ligget til Grund for
de to nu forhaanden værende Affkrifter af Fagrfkinna, har staaet ,,xxv« (25)
ikke ,,xv«· Dette passer bedst med alle de øvrige Omstændigheder. Eriks
Fødsel falder da i 963, Skoftes Drab i Begyndelsen af Aaret 97ö, Eriks Gif-
termaal i hans 33te Aar, og hans Død i hans 60de.
Hvad der her, saa vel som nedenfor berettes om den nye Thorleif spake, der
nu fremtræder, maa staa ved sit Værd. Fagrskinna omtaler ham slet ikke,
men fortæller Skoftes Død som om Erik handlede ganske paa egen Haand. Men
for den Sags Skyld kan han dog gjerne have været til og opfostret Erik, og
fordi der over enkelte Mænd af dette Navn hviler en vis Dunkelhed, behøve de
ikke alle at være fingerede Personer. Denne sidste Thorleif spake levede efter
Sagaernes Angivelse saa nær de sikre historiske Tider, og sættes faaledesi
Forbindelse med en anfeet Slægt, at man neppe bør betvivle hans Personlig-
hed. I Olaf Tr. Saga fortælles en forøvrigt ofensynligen udsmykket Historie
om en gammel og mægtig Bonde af dette Navn, som Olaf Tryggvesson ej
kunde faa til at antage Christendommen, og til hvem han derfor sendte Islændingen
Hallfred Vandrædafkald for enten at dræbe eller blinde ham; Hallfred rejste til ham,
og kunde have blindet ham, men nojedes med at udstikke hans ene Hje, idet
han lod ham beholde det andet(Cap. 172)z siden, da Erik Iarl, efter at være ble-
ven HerreiLandet, havde faaetHallfred i sin Magt, vilde han lade denne dræbe,
fordi han havde mishandlet hans Ven Thorleif, men Thorleif udvirkede Naade
for ham, imod at han digtede et Kvad om Iarlenz siden beholdthan ham hos sig
en Stund. Denne Thorleif siges atvaere den anden Thorleifs Dattersøn. At
han er den samme, som den, der opfostrede Erik, kan ej betvivles. Nu heder
det saavel i Magnus Barfods Saga Cap. 23, som i Qrkneyinga Saga Pag.
108, at Kale Sæbjornsson fra Agder, der fulgte Magnus Barfod paa hans
første Tog til Sydroerne og» Jsland, var en Sonneson af «Thorlei·f spake,
hvem Hallfred mishandlede«. Kales Sonneson var den bekjendte Ragnvald
Iarl, og man kan neppe forudsætte, at en saadan Mand skulde have været i
Uvished om sine nærmeste Forfordres Navne. Forresten er det vistnok urigtigt,
naar Fortællingen om Hallfred henforer Thorleif til Oplandene, med mindre
Meldalen, der selv ligger nogetafsides, her har været regnet som et «Opland«z
muligt og at Thorleif senere har boet i Opdal. Men kan Meldalen saaledes
forverles med Oplandene, er det ogsaa meget muligt at Eriks Moder har le-
vet i Meldalen, hvor Erik blev fød, maaske i Thorleifs Huus, og at Haakon
paa Gjennemrejsen til Oplandene har lært hende at kjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
