Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto den 1stes Krige med Danmark. 67
ligt, at de tydske Geistlige, der sogte at udbrede Christendommen, fandt langt
flere Beroringspunkter, og kunde meget lettere skaffe sig Indgang hos Mæng-
den, end hos LandetsHerrer. J Tilfælde af en Neligionskrig med Tydskland
kan derfor ogsaa Mængden forholdsviis kun have været lidet at stole paa,
thi for den maatte Sarerne snarere synes at være Landsmænd, end deres
nordiske Herrer, og en Sejr af Sarerne kunde neppe betragtes anderledes
end som en Befrielse fra det nordiske Aag. At Harald under disse Om-
stændigheder, især hvis han laa i Uenighed med sin Broder Knut, kan have
oss-virkelig har sogt at skaffe sig et sparti hos Mængden ved at vise eu
Hengivenhed for Christendommen, sont han ikke af Hjertet folte, medens
han tillige sikrede sig den mægtige tydske Konges Venskab, er ikke usand-
synligt, og stemmer meget vel med hvad vi forresten erfare om hans Cha-
rakteer. Naar vi sammenholde, hvad der fortælles om Oprettelsen as et
tydsk Markgrevskah i Slesvig og om Tanmarks Skarskuldighed, med hvad vi
·af vore egne Kilder erfare, nemlig at Harald selv undertiden pleiede atopholde
sig der l), kunde man lettelig formode, at han ikke sjælden har sogt at støtte
sig til Tydskerne lige over- for de Qiieegtige i Landet, medens han dog paa
den anden Side ogsaa stundom selv sogte at afryste Aaget. Imidlertid ere
alle disse Forhold meget dunkle, og de ville vel vanskeligt kunne tilfulde op-
klares. At den tydske Konge Otto l skal have gjort et Indfald i Landet,
fordi Danerne (der siges ikke om det var efter Haralds egen Anstifte,lse
eller Hovdingerne i Landet paa egen Haand) havde dræbt den tydske Mark-
greve i Slesvig og nedsablet den tydske B sætning, fortæller Mag. Adam
af Bremen, idet han tilfojer, at Kong Otto trængte over Grændserne ved
Slesvig og herjede Landet lige frem til det Hav, som adskiller Rordmrendene
fra Danerne, hvilket efter ham fik Navnet Ottensund; at Harald vel ved hans
Tilbagekomst modte ham ved Slesvig og angreb ham, men blev slagen og
maatte flygte til sine Skibe, hvor han sluttede Fred, underkastede sig, tog
Niget til Len af Otto, og lod sig dobe med sin Hustru Gunnhild og
sin forede Søn Sven, til hvem Kejseren stod Fadder, saa at han efter ham
sik Navnet Sven Otto 2). Uagtet det er temmelig tydeligt, at den gamle
bremiske Forfatter her indblander flere Enkeltheder fra det Tog, som Keiser
Otto ll i Aaret 975 gjorde til Danmark, saa tør man dog ikke mod
hans bestemte Fortælling benegte, at der enten af Otto l selv eller ved
hans Foranstaltning har været fort Krig i Sonderjylland, især da det maa
nordisk Stamme i Landet lige over for en undertoungen goto-anglisk, om man
end ikke ved opmerksom Iagttagelse af de historiske Fakta vilde kunne indse det.
. s) Njeilssaga, Cap. 31, fortæller der at Gunnar omkring 97 0 besøgte Harald i
Heidaby eller Slesvig.
O) Adam af Veem. ll. 3-
5 ksok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
