- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
68

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 Haakon Jarl.

ansees vist, at Haralds Daab falder i den sildigere Deel af Otto lstes Negie-
ring 1), og da man veed, at den saxiske Oprorer Wigmann, fordreven fra sit For-.
dreland, i Aaret 9613 flygtede til Harald, for at faa dennes Hjelp, hvilket
vel ikke lykkedes ham, dog, som det synes, mere fordi Harald ingen Til-
lid havde til ham, end fordi han iust havde saa stor Ulyst til at understøtte
ham 2). - Overhoved maa man vel antage, at Daitekongens Forhold til
Tydsklands Konge for en stor Deel betingedes af dennes Stilling lige over
for Slavcrnc eller Venderne hiinsides Elven, hvis Undertvingelfe og Om-
vendelse til Christendommen var en af de sariske Keiseres Hovedopgaver.
Deres Fremgangsmaade mod de hedenske Vender var i det Hele taget den
samme, som mod Danerne. Spaa begge Steder søgte de kjendeligt at udbrede
saavel det tydske Veelde, som den tydske Nationalitet, og dette skede ei alene
ad verdslig Vei ved Vaabenmagt og Oprettelse af Markgrevskaber, men og
ad geistlig Vei ved Christendommens Indførelse ogOprettelse af nye Bi-
spedommer midt iblandt Hedningerne Man kan være temmelig vis vaa, at
ligesom de tydskeKonger oprettede Martgrevskaber i Vendernes Land, saa-
ledes vare de eller deres Mænd vistnok neppe en Dag i Besiddelse af det
danske Grændseland uden at oprette et Markgrevstah der, og at saaledes
Markgrevskabet Slesvig, om det end i Virkeligheden kun havde en indbildt
Tilværelse-, dog i det mindste fra tydsk Side stedse betragtedes som bestaa-
ende. Man kan ligeledes anse det som temmelig vist, at Nygtet om dat de
vendiske Hedninger havde vundet en eller anden hetydeligere Fordeel mod
Tydskerne eller reist sig i Baslde mod dem, ogsaa har givet Datternes
Hovdinger Mod til at vove en Dyst, og at omvendt de saxiske Vaabens
Overhaand i Vendland ogsaa har bidraget til at holde Danerne iNolighed
Vi erfare, at Kong Otto l,»nied Bistand af den tapre Markgrev Gero
hjinsides Given, i Aarene 939—946 ydmygede Venderne lige til Oder og
grundede Bispedommet Havelverg, under hvilket største Delen af det mine-e-
rende Meklenburg og Forpontmern lagde-s; og at Otto tre Aar efter op-
rettede et lignende Qispedvmmei Vrandenlmrg, hvilket antyder, at ogsaa
den fydligere Deel af de hidtil ikke undertvungne Uenders Land nu var
bragt rinder Aaget-M Men da Otto siden vlandede sig i de italienske An-
liggender, og tillige optoges af-Familietvistigheder og Krige med Ungrerne,
troede de nys undertvungne Vender, at Leiligheden var kommen til at kunne

I) Se nedenfor S. 70, 7l.

2) Harald sagde at det kunde dog end lade sig høre, hvis han havde dræbt en
Hertug eller anden Fyrste, thi da vilde man kunne stole paa, at han meente det
oprigtigt, ellers ikke. Widukind HL 64.

3) Widukind ll. 22——30. AnnaL Sam.

4) Widukind lll. 50——56, 58.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free