Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soenske Erobringer i Østen. 77
endnu engang, som vi nedenfor ville se, endog efter at han var dolst, kom i
Krig med den tydske Keiser, Mieczysiavs Lensherre og Bundsforvandte; og
det synes ikke at have været forend efter sin sidste Ydmygelse, og da Søn-
nen Sven havde gjort Opstand imod ham, at han sluttede sig nærmere til
Mieczyslav og derved kom i Besiddelse af Iomsliorg Saro meddeler en
saare merkelig, skjønt rigtignok ikke ved nogen anden Hjemmel bekræftet Ef-
terretning, at Haralds ældste Son Haakon skulde have sat sig i Besiddelse
af det preussiske Samland og stiftet en formelig Koloni der 1). Hvis
man kan fæste Lid hertil, maa man kalde det et talende Vidnesbyrd om de
Erobringsplaner, Harald nærede med Hensyn til disse K«ystlande, og man
maa tillige antage, at hans Son neppe vilde have forsogt sine Kræfter mod
det fjernere Sainland istedetfor det nærmere Jom, hvis ikke dette endnu
havde været altfor vanskeligt at erobre.
De ostligere Kyster af Østersøen hjemsogtes vel ofte saavel af danske
·som af norske Vikinger, men Danmark og end mere Norge var for fjernt
til at dets Konger kunde erhverve sig nogen Besiddelse her: dette lykkedes
kun de hiinsides Østerser lioende Konger i Svichjod, hvilke, som man er-
farer, idelig gjorde Krigstog til Knrland, Estland, Karelen og Finland, for
at underkaste sig disse Lande eller Dele deraf. At erhverve Herredømmet
over de vigtigste Handelspladse var sandsynligviis ogsaa deres Hovedformaal
Uppsalakongen Erik Eimundsson skal have underlagt sig alle de nysnævnte
Lande og mere dertil, og derhos søgt at sikre sig sine Erobringer ved Op-
rettelsen af Beferstiiinger 2). En tidligere Konge i Birk eller Sigtim, ved
Navn Olaf, havde allerede, som vi have seet, ved 851 gjort et Tog til
Kurland; og dette siges endog da at have losrevet sig fra Sviarnes Her-
redomme Vi erfare ligeledes, at Sviarne ikke sjælden gjorde Handelsrejser
til Semgallen, hvor der vistnok allerede i den Tid var en meget vesogt Han-
delsplads ved Dynamynne Men paa de fleste af disse Kyster, navnligen
Finlands, Ingermanlands og Estlands, maa man antage, at der lige siden
den store Folkebevacgelse, hvorom der ovenfor er talt, og som i Notden
selv endte med det merkelige Braavallaslag og de gotiske Landes Besættelse
1) Se Saro, lode Vog, S. 485. Samland var egentlig Landet mellem frische
og kurische Haff, men i hine ældre Tider har man neppe regnet det saa nøie,
især da det var Sædet for den preussiske Nationalhelligdom, Romowe, og vist
saaledes paa en Maade kunde gjelde for hele Preussen. Thi egentlig har det
vel nærmest vceret Handelspladsen Truso (ikke langt fra Elbing), som Da-
nerne have søgt at underkaste sig. Wulfstans Rejseberetning gaar netop ud
paa at beskrive en Rejse fra Slesvig til Truso. Ifølge Saros temmelig fa-
belagtige Fortællng skulle Haakon og hans Mænd have dræbt alle Mand i
Samland, og egtet deres Hustruer, saa at den senere Befolkning stammede fra
danske Forfadre· Maaske Saxo dog her har gjort sig skyldig i·en Misfor-
staaelse, se nedf. § l4. -
2) Olaf den helliges Saga Cap. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
