Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«g(c-
Otto ll’s Tog mod Danmark. 91
rer ogsaa den, at Olaf Tryggvessvn skulde have været med i Kong Ottos
Hær, og lært ham den nemmesie Maade til at sætte Jld paa Danevirke
Derom ville vi i det Følgende komme kil at handle; her beskjeftige vi os
kun med Haakon Jarl og Danekongen. Denne sidste blev, som man altsaa
efter det ovenfor anforte maa formode, nodt til at hylde den tydske Keiser
paany, og han forpligtede sig ogsaa, ifelge de paalideligste Sagaers Vid-
nesbyrd, til at indfore Christendommen i Morge, i det mindste i den Deel,
som stod under hans umiddelbare Herredømme, og maatte love, om muligt, at faa
Haakon Jarl selv til at lade sig dybe. TilViten sendte han derfor to Iar-
ler, Urguthrjot og Brimisskjarr med en betydelig Styrke, for at christne
« dette Landskab: de siges i Jomsvikingasaga at have været Keiser Ottos
.Jarler, hvilket i og for sig er heel sandsynligt, og vidner om den Afhæn-
gighed, hvori Harald nu befandt sig til ham 1). Disse Iarler skulle have ned-
brudt Templer og tvungetFolk til at lade sig christne over hele Vitcn lige til
vilde drage i Krig til Danmarkz Harald sender derfor strar et Skib «med 60
Mand« til Norge, for at kalde Haakon ned; Haakon kommer, og hjelper Harald
til at overvinde Otto i et Soslag og siden i et Landflag, efter hvilketKejseren
kaster sit Spyd i Seen og lover næste Gang enten at christne Danmark eller
do. Haakon giver nu Harald det Raad at opfore Danevirke, og begiver sig
hjem. Otto samler Folk i hele tre Aar, og kommer da endelig tilbage til
Danmark med en uhyre Hær. Haakon indfinder sig efter hans Opfordring
atter hos ham; Haakon forfvarer Danevirke, men dette opbrcendes endelig efter
Olaf Tryggvessons Raad, og Otto forfølger Harald og Haakon, indtil de lade
sig dobe. Snorre (Olaf Tr. Cap. 26) stemmer i det Hele med Fagrskinna,
og nævner kun eet Felttog. Han lader vistnok Olaf Tryggvesson være med i
Striden, men nævner intet om Danevirkes Brand. Olaf Tryggv. Saga, Cap.
66—·70 kan kaldes et slet Forsøg paa at forene Jomsvikingasagas og Snorres
Beretninger. Her tales ogsaa om Landien, men det er Otto den unge (Otto
lil), som fører Krigen. Odd Munk (Cap. 12) stemmer med Jomsvikingasaga.
Saro (10de Bog S. 481) fortæller at Kong Harald paa den Tid var i Hal-
land for at hjelpe sin Svoger Styrbjorn, at Kejseren uhindret gjennemfor hele
Jylland lige til Limssordem at han her kastede sin Landse i Havet og vendte
om igjen, men at Harald imidlertid kom til, og forfulgte ham under Tilbage-
toget, idet han ogsaa dræbte Eppo, hans Vagtrops Anforer. Om alt dette
se Petersen, Danm. Hist. ll. S. lll—122.
1) Disse Jarler nævnes saavel i Jomsvikingasaga som hos Snorre og i Ol. Tr.
Sagen men det er kun Jomsvikingasaga og Ol. Tr. Saga, som kalde dem
Keiserens Jarler. Snorre (Cap. 59) siger alene at de vare afsendte af Kong
Harald, og Fagrskinna Cap. 48 nævner intet om dem, men taler kun om Da-
nekongens Sendebud angaaende Christendommen, der vare komne til Viken. Jak-
lernes Navne gjenkjendes ikke hos de tydske Forfattere, og have overhoved in-
gen tydsk Formz de maa være meget forvanskede.—Om den svigefulde Maade-,
hvorpaa Haakon blev lokket til at lade sig døde-, ere alle Kongesagaer enige,
undtagen Jomsvikingasaga, der, som ovenfor viist, lader Otto forfølge Haakon
og Harald, og tvinge dem begge paa een Gang til at antage Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
