Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Gormssons Tog til Norge. 95
og Guldharalds Fald. Thord Gelles Dod henfores nemlig i de islandste
Olnnaler til Aaret 965, og efter alle de Oplysninger-, der ellers kunne er-
hverves om hans Levetid, er denne Angivelse ganske rigtig l). Heller itte
omtales Harald-I paatirnkte Tog til Jssland i den paalideligste afvorenorste
Kongesagae12) men det heder kun, at han efter Toget til Norge vendte
tilbage til Danmark.
· Det er forresten et stort Sporgsmaah om Haralds fidstnavnte Tog
til Norge virkelig, som vore Sagaer synes at antyde, fandtSted strar efter
Krigen mod Kejser Otto. Han maatte dog, efter en saa alvorlig Krig,
have Tid til at udhvile og samle Kraften inden han foretog en ny, kostbar
og anstrengende Udrustning mod Morge. Desuden anføres som Aarsag til
Krigen ej alene at Haakon havde foisaget Christendommen og herjet i Dan-
mark, men ogsaa, at han havde undladt at betale Stat, og herjet paa Viken.
For at Harald kunde blive overbeviist om, at det var Haakons virkelige
Hensigt at unddrage sig sin Lenspligt, maatte dog i det mindste eet, om ikke
flere, Aar gaa hen. Sandsynligheden er altsaa for, at Haralds Tog ikke
har foregaaet endnu i 975 eller 976, men snarere henimod 978 eller 980· Der
er derhos meget, som taler for at antage, at dethar staaet i en langt nærmere
B
s) jsicazkik naa-naa S Zi. Naar man erindrer, at ThodeencsFadkr, Oiaf
Feilan, blev gift omtr 900 (se ovf 1ste B S. 5:. )7), og Thord Gelles Fod-
sel saaledes rimeligviis falder omkring 901, vil man ej finde det nsandsynligt,
at Thord kan være død 965. Da han var en af Are frodes Jorfcedre, maa
det antages, at de chronologiske Data i hans Liv have varet bedre end sad-
vanligt bekjendte. — Det er kun Snorre (Ol. Tr. Saga Cap. 37), som fuld-
stændig meddeler Sagnet om Finnens Reise til Jsland. Det heder her, at
han i Vaapnafjorden modtes af en stor Drage, ledsaget af Ormer, Padder og
Dglerz herved sigtes til Brodd-Helge, den fornemste Hovding i Vaapnafjordem
J Eyjafjorden skal han have mødt en stor Fugl, hvis Vinger naaede til Fjel-
dene paa begge Sider af Dalenz hermed menes Eysulf Einarsson eller Val-
gerdsson, den mægtigste Mand i Eyjafjorden. J Breidafsjorden, siges der,
kom en stor Tyr ud mod ham og brølede forfardeligtz dette var Thord Gelle,
der bar dette Tilnavn, fordihan, som det heder, havde en Stemme lige saa sterk
som en Tyrs Brolem Ved Olvus mødte han en kæmpestor Bjerg-Disse med
en Jernstav (Thorodd Gode); og overalt fandt han Fjelde og Hoje fulde af
Landvcetter, store og smaa. Med Nidoisen selv synes det forresten at have sin
Rigtighed, da der tales temmelig omstaendeligt derom, og Anledningen selv an-
føres, nemlig at en af Kong Haralds Brytjer, ved Navn Borge, havde tileg-
net sig eller Kronen ulovligen et strandet istandsk Skib, uden at Kongen var
at bevæge til at erstatte Eserne dette Tab. Derfor, fortælles der, blev det
formeligt vedtaget som Lov paa Island, at der skulde digtes et Nid om ham,
der inde-holdt en Vise for hver Næse i Landet. Dc t synes som om hver har
digtet eller ladet digte sin Vise. Den, der anføres hos Snorre og i Jomsvi:
kingasaga Cap. 14, var digtet af Eyjnlf Einarsson.
. 747
« .
2) Nemlig Fagrskinna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
