Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 107
Iomsvkktngernes Tog til Norge.
denne Saga i sig selv upaalidelig, har dog, hvad den ber anfører, aldeles
Sandsunlighenvde » Præg og passer meget godt med, hvad vi for øvrigt er-
fare om dette merkiliie Samfunis Medlennner engen, heder det, maatte
optages-, som var ældre end Sl) Aar og yngre end 18, ingen, sem i Stri-
den veg for sin Ligeinand i Styrke og Nustning Enhver, der optoges,
skulde sværge at hevne enhver af de Ovrige som sin Broder. Ingen skulde
føre Sladder eller Bagvaskelse imellem Stalbrodrene; ingen maatte fortælle
Nyheder, uden Hovdingen selv. Om det endog befandtes, at en Nysop-
tagen havde dræbt et Medlems Fader, Broder eller Frænde, maatte dette
dog ej hevnes, men Hovdingen skulde afgjore Sagen. Ingen Kvinde maatte
bringes ind i Vor-gen, og ingen kunde uden Hovdingens Tilladelse være
mere end tre Nætter borte. Ingen maatte selv tilegne sig noget af Krigs-
byttet, men Alt skulde bringes til Fanen, for at deles af Hovdingen In-
· gen skulde ytre et eneste Ord, der vidnede om Frygt, eller give sig ved no-
gen Smerte. Alle llenigheder mellem Qliedlemmerne indbyrdes skulde afgjo-
res as Hovdingen Frerndskab eller Venskab skulde ikke gjelde ved Optagel-
sen af Medlemmer. Overtraedelse af nogen enkelt blandt disse Bestemmelser
straffedes uden Persons Anseelse med Udstodelse af Samfundet 1).
En Skare som denne maatte i hine Tider kunne træde op med megen
Vegt og indgyde stor Skræk. Hærdede og stedse øvede i Vaabenftrrd for-
negtende alle Frændskabets og følgelig ogsaa Fædrelandskjærlighedens Baand,
alene lyttende til Politikens og Byttelystens Stemme-, handlysende alt Fa-
milieliv, alt hvad der formilder og forædler Sæderne, kunde dets Med-
lemmer alene soge sin Glæde og Adspredelse iKrig og Blodsudgydels·e.
. Kun Krigstog skaffede dem Afvexling fra den strenge Garnisonstjeneste hjem-
q
nie i Borgen, hvor de, omringede af undertvungne, vel endog siendtligeFolk,
altid maatte være paa sin Post og sjælden kunde overlade sig til tryg Rolig-
hed. Paa denne Maade maatte de, endog i høiere Grad end de sædvan-
lige Vikinger, der dog blot for en sammenligningsviis kort Tid førte Kri-
gerlivet for senere at slaa sig til Ro og nyde godt af det erhvervedeBhtte,
,, vænnes til at søge Kampen og finde Behag deri for dens egen Skyldz Krig blev
. for dem et Maal og et Haandverk, ikke et Middel, For-negtelsen af menne-
skelige Følelser deres Stolthed, ikke deres Skam. At et saadant Samfund
· saa vel i Krigeraand, som i Krigerfeerdighed overgik enhver anden Krigs-
mark, eller Svakkelse efter Kampen, maaske just har varet Grunden til, at
Sven desto lettere kunde overvælde sin Fader. — Vi opstille altsaa nu følgende
chronologiske Hovedpunkter: 975 Haralds Krig mod Otto ll. 978 Haralds Tog
til Norge, Sven Tjugeskeggs Fordrivelse. 980——985, den styrbjernfke Tid.
985, 986, Jonisvikingetoget og Haralds Død.
l) Se Iomsvikingasaga Cap. 24. Man gjenkjender tildeels enkelte Piinciptr,
der udtales i den senere for Thinglidet givne Viderlagsret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
