Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Skaaleglam. Forskjellige Sagn om Slaget. « 123
· sog kvad tilsidst et Pcti«Vet«s, hvori han vtredc at han angrede paa at have
gjort sig saa megen Umag, og lod sig forlhde med at han vilde gaa over
til Signalde Da tog Iarlen ham til Naade, og forærede ham en preeg-
" siig Skaalvegt med tilhorende Lodder, sem han selv havde brugt til at ud-
"-sorske Fremtiden Skaalerne vare af renset Sold, forgyldt; Lodderne vare
» to, en af Guld, en af Selv, begge dannede i Form af Mennesiesigurer
II INaar Jarlen ved Hjelp af denne Vogt vilde vide en Sags Udfald forud,
». —gav han i Forvejen hver af Lodderne sin bestemte Betydning, og naar den
Lod kom ov, som han vilde, var den urolig i Skaalen, og gav en Klang
-(Glam); deraf fik Einar siden Tilnavnet »Staaleglam«, under hvilket han er
3 s bekjendt. Jarlen gav ham ogsaa et prirgtigt Skjold, med Guldbeslag til en
YVegt as 12 Øret, Bescetning af kostbare Stene, og Maleriet, der forestillede gamle
Sagn 1). Fra Einar Skaaleglam og Thord af Alvidra, der efter Tabet
’’·Jaf sin Haand kaldtes «Arvhaand« (Kjevl,)aand), fik man paa Island den
’.omstændeligste Beretning om Slaget; den forj·te,0som bragte Efterretningen
derom, var forresten Vigsus Vigaglumssom Ogsaa Tind Hallkellsson maa
have berettet om Slaget efter sin Hjemlomst Af disse mange Fortirlleriy
der hver herettede efter sin Opfatningsmaade kan man forklare sig de Af-
vigelser-, der endnu findes mellem de tre Hovedlseretninger om Slaget, hvoraf
de to (Jomsvikingasagas og Kongesagaernes) synes at vaere islandste, den
tredie derimod, som vi vaesentligst have fulgt (den saakaldte Fagrskinnas)
norsk 2). Paa Stedet selv findes nu ingen Sagn om dette vigtige og mer-
- – «-
l) Jomsvikingafaga Cap. 42, jvfr. Egils Saga Cap. sl. Af den Omstændighed,
at Vellekla digtedes for Slaget i Hjernngavaag, forstaaes, hvorfor den intet
kunde indeholde om Slaget, og hvorfor altsaa ingen Vers deraf ere anforte
til Hjemmel for Beretningen om dette.
2) J Flatobogen, hvor Sigmund Brestesens og Bues Kamp beskrives, tilfojes
der: «dette er Hallbjarn Hale den ældres og Steingrim Thorarinssons og
Presten Are Frodes Beretning« (Færei)iitgasaga S. l72). Heraf kunde man
maaske slutte, at allerede Are Frode havde udarbejdet en Beskrivelse over Sla-
· get, efter Sammenhold af de forskjellige Beretningerz paa den anden Side er
det og muligt at Beretningen alene gjelder, hvad der fortælles om Sigmund.
I alle Fald ser man deraf, at det aabenbart uhjemlede Sagn om Sigmund
og Bue allerede var gangs paa Ure Frodes Tid, omtrent 1100.—Det er her
af megen Interesse, med den norske omstcendelige, og i det hele taget paali-
deligere Beretning, at sammenligne Saxos, den eneste selvstændige danske, der
sindes om dette Slag. Den lyder i Udtog saaledes: «Da Harald Gormsson
erfoer Haakon Jarls Frafald, troede han desto strengere at burde straffe den
norske Ungdoms Trods, jo stoltere den havde hævet Nakken imod ham. Han
sendte derfor Jomsvikingerne mod dem, overdragende disses Anfarere Bo (Vue)
og Sivalde (Sigvalde) at hevne den ham selv viste Foragt. Ved at se deres
Skarer, skjennede Haakon at han vilde have en Kamp at bestaa, der oversteg
hans Kræfter, og besluttede derfor i sin Nød at tl) til sine Guder, idet han
ofrede to haabesulde Sønnen Fvlgen deraf var, at Danerue, i Seslaget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
