Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Haakon Jarl.
kelige Slag. Endogsaa Navnet paa Vaagen er næsten forglemt, thi den
har i Tidens Lob stiftet Navn, og alene Navnene paa det søndenfor Vaa-
gen ndftittende Res, -Hjoriiigeiies, og den indenfor Laagen liggende Gaard,
oxyjoringdah minde derom, ligesom fem Gravhoje, opkaftede af Steen paa en
Klippe lige over for Hjoringenessei, rimeligviis ere tause Minde-smerter om
den blodige Kamp, der sikrede Haaton Jarl Herredømmet i Norge !).
17. Haalon Iarls Magt og Anseelse.
Efter Slaget i Hjornngavaag flede der ingen Forsøg fra danst Side
paa at bekrige Haaton Iarl Harald Gorinsson var nu gammel og svag,
og et nyt Angreb af hans Søn gav ham andet at tænke paa. Benyttende
sig, som man maa formode, af den Afmagt, hvori Iomsvitingerne, Haralds
fornemste Støtte, befandt sig efter deres lidte Nederlag, kom han med en
Flaade til Danmark, hvor hans forrige Tilhængere satier samlede sig om
ham. Han overvandt sin Fader i et heftigt Slag, i hvilket Harald selv dodeligt
saaredes, efter Sagnet af Palne-Tokes Mil, og flygtede til Iomsborg hvor
han døde efter en Negjering .af 50 Aar ll Rov. 986)2). Sven havde
———
ham, hvor de end vendte sig, modtes af et frygteligt Uvejr, med Pladskregn
og usædvanligt store Hagl, der sloge dem i Ijnene, hindrede dem fra at se,
og tilfojede dem større Skade end Fienden. Derfor maatte Danerne tage
Fingren, uden at falde for de norske Vaaben. Sivalde og Karlsevne bleve
fangne efter de største Tapperhedsprover, wen høstede dog endnu større Ros
ved deres Kjækhed i Leenker, end ved deres Tapperhed i Slaget. Haakon, som
nemlig ønskede at saette den saa meget omtalte danske Kjækhed paa Prøve,
befalede to af sineMcrnd nærmere at forsøge de Fangne-3 Koldblodighed, og de
viste en saadan Kraft og Selvbeherskelse, at de ved Slag i Ansigtet ikke en-
gang blinkede med Ljnene. Sigvalde udholdt allerforst denne Prøve: en Hird-
inand slog ham med en stor Stok, men han bevægede ikke sine Øine-. De øv-
rige viste ikke mindre Kjækhed Karlsevne fik ved et Fodspark den, der stod ·
med hævet Ore over ham, til at falde, vristede Orm ud af hans Haand, og
skjønt bunden, hug han Hovedet af ham. Tyrannen beundrede deres Kjæk-
hed, og tilbod dem Fred, hvis de vilde gaa i hans Tjeneste og vaere ham
hulde og tro. Men Jomsvikingerne fandt det usemmeligt at tilkjebe sig Li-
vet paa den Maade, og forkaste-de stolt Tilbudet. Haakon skjænkede dem des-
uagtet Livet, for at man kunde se at han forstod at belonne Mod og Udhol-
denhed, og ikke at straffe den«. (Saro, 10de B. S. 483—485). De væsent-
ligste Træk gjenkjende vi, hvoriblandt Ofringen. At Sigvalde siges at være
fangen, er en Fejlz i Karlsevne gjenkjende vi Vagn·
1) Klkiwers «norske Mindesmerker« S. 130. Vi erfare heraf, at Vaagens nu-
vcerende Navn, Lidvaag, er opkommer deraf, at det Stykke af Gaarden Hjø-
ringdal, der grandsede til Bugten, senere er fraskilt hiin og særskilt man-i-
kuleret under Navnet «Lien«.
2) Den ældste og vistnok meest authentiske Efterretning herom findes i Enoomjam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
