Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Haakon Jarl.
skud af at hevne Morbroderen. Men istedetfor at egte Einar Haardkjeft,
egtede hun Ljot, en tredie Søn af Thorfinn Hansakljnf som nu tog Farl-
dvmmet og blev en mægtig Hovding Den skuffede Einar forsøgte med
Magt at tiltvinge sig Opfyldelsen af det ham givne Lofte, men han fik kun
faa Tilhængere-, da Orknoingerne helst ønskede at lyde Thorfinns Sønner.
Den fjerde af disse, ved Navn Skule, gjorde ligeledes Fordring paa Iarl-
dominet. Da han ej fik nogen Deel deraf med det gode, drog han til den
den skotske Konge (det maa have været Kened den 3die)1) og lod ham give
sig Iarlsnavn over Katanes, hvilket Landskab han allerede synes at have besiddet.
Han samlede nu Folk, drog over til Orknoerne og angreb sin Broder Ljot,
men denne blev mandsterkere og overvandt ham. Skule flygtede over til
Katanes, men Ljot forfulgte ham, og nodsagede ham til at ty til Kong
Kened om Hjelp. Denne sendte ham ogsaa en Haer under Anforsel af en
Hovding ved Navn Macbeth 2); men i det Slag, som nu holdtes, blev dog
Ljot Sejrherre, Skule faldt, Macbeth flygtede, og szot underkastede sig hele
Katanes Efter nogen Tids Fejde mellem Ljot og Skoterne kom Macbeth
tilbage med en stor Herr og angreb Ljot, der ikke havde halv saa mange
Folk. Men Ljot sejrede ogsaa denne Gang, dog fik han saa haarde Saar,
at han kort efter disde. Nu tilfaldt Jarldommet den femte Broder, Løbve,
der skal have været en mægtig Hovding 3). Men saavel hans, som hans
Forgrengeres Anseelse fordunkledes af hans Søn Sigurd, der udbredte
Orknojarlernes Herredømme videre end selv den forste Sigurd havde for-
maaet, og i sin henved trediveaarige Negjeringstid 4) gjorde sig navnkundig
over alle Vesterhavets Lande. Han beholdt Katanes, uagtet Skoternes Be-
stræbelser for at erobre det tilbage, og herjede desuden hver Sommer paa Støt-
land, Irland og Syderoerne»hvilke sidste han ganske underkastede sig og
gjorde sig skatskyldige· Den skotske Maormor eller Besalingsmand i Mor-
1) Kong Kened den 3die herskede nemlig mellem 969 og 994. Det kan neppe
have vceret hans For-mand, Kong Cuilen, der herskede fra 965—969, eftersom
man erfarer, at Thorfinn Hausakljuf endnu levede, da Gunnhild og hendes
Sønner flygtede til Orktmerne for Haakon Jarl, og de nys skildrede Begiven-
heder dog ogsaa maa have modtaget mere end fem Aar.
2) Hans Navn skrives i vore Sagaer forskjelligt, Magbjod, Margbjod, Mag-
bragd.
3) Alt dette fortælles omstcendeligt i Flatobogen, hvorefter det er aftrykt i Skaal-
hvltsUdg. af Olaf Tryggvessons Saga, Cap. 180. Et Udtog findes i Ole
Tryggvessons Saga i Fummnnna sijgur Cap. 97.
«) Ilt Sigurd, der faldt i Vriansslaget i Jrland 10l4, maa have hersket i det
mindste i 30 Aar, sees deraf, at Thorodd Skattkaupande, der nedenfor omta-
lek3, ikke kan have truffet Stgurd Jarls Skatkraevere senere end 9835 altsaa
var Sigurd allerede paa den Tid Iarl. Ivfr. nedenfor S-. 134, Note l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
