Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Jarl paa Orkitoerne« 133
æve eller Morah, Finnlaiih, den senere saa bervmte Kong Macbeths Fader l),
brød med en vældig Herr ind i Katanes for at forjage ham, og haslede
ham en Vold til en bestemt Dag paa etSted kaldetSkidamyre, det samme,
hvor Ljot tidligere havde overvundet den ældre Macbeth · Sigurd, der
neppe kunde stille en Shvendedeel af Finnlaiehs Folketal i Marken, raad-
spurgte sin Moder, den kloge, og som man troede, trvllekvndige irsle Kon-
gedatter Edna 2), hvad han skulde gjøre Hun sagde, at det var bedre at
do med Hceder end leve med Skam, og gav ham et Merke eller Banner,
som hun selv havde syet med megen Kunst Det var dannet som en Navn, og
naar det spredte sig for Vinden, saa det ud som om Navnen fløi 3). Dette
Merke, sagde hun, vilde bringe Hovdingen selv Seiren, men den, der bar
» det, Døden Sigurd sorgede dog ogsaa viselig for at forsterke sin Hær, idet
han tilbod Orknoingerne Tilbagegivelsen af deres Odel eller Esendomsret
til Jordegodset, der siden Torv-Einars Tid havde tilhørt Iarlerne4), imod
at de eftertrykkeligt skulde understøtte ham i Kampen mod Skoterne . De
modtoge Tilvudet, og derved sattes Sigurd istand til at vinde en herlig Sejr
over Finnlaieh, skjont det rigtignok fortælles at ikke mindre end tre af hans
Merkesmcend faldt under det dodbringende Banner D. Bonderne vaaOrkn-
øerne sik nu virkelig deres Odel tilbage, men Sigurd holdt sig skadeslos
ved sine andre Magtsudvidelser· Han underkastede sig, foruden Katanes,
ogsaa hele Sutherland, Noss, Morah og Dalene eller det senere saakaldte
Arghle Hele det nordlige og vestlige Skotland tilligemed Shderoerne ad-
lod saaledes hans Herredømme Der nævnes endog en Iarl paa Stiver-
øerne ved Navn Gille, der betalte ham Skat, og senere egtede hans Sh-
ster 6). Ja lige til Man naaede hans Herredømme Der er endnu en
Beretning om, hvorledes Sigurd, efter at have herjet paa Man og sluttet
Forlig med Indbyggerne om at de skulde betale ham en vis Pengesum for
1) At Macbeths Fader var Finnlaich, Fjonnlaich, Finleg eller Finlay mat Ruairi,
er en bekjendt Sag, se Fordun, lV· 495 at denne Finnlaich ikke er nogen an-
den end Sagaens »Finnleik«, skjønnes deraf at Macbeth selv optræd.·r som
Maormor af Moray.
2) Hendes Fader skal have været Irekongen Kjarval eller Cearbhal. Der var
flere af dette Navnz imidlertid tor det vel og hænde-, at vore Sagaer oftere
anvende det uden tilborlig Hjemmel, fordi det nu engang var bleven dem meest
bekjendt.
3) Dette ligner meget, hvad Asser i sinBeskrivelse over Kong Alfreds Liv —llocx hist.
Br. S. 481 (fe ovenfor, 1ste Bind S. 627 Note 5) fortæller om den Fatte, kaldet
Navnem hvilken Lodbroks Døttre havde syet for deres Brødre Jvar og Udde.
4).Se ovf. 1ste B. S. 516.
Z) Olaf Tryggv. Saga iSkaalholt-Udg. Cap. 181.
6) Njeils Saga, Cap. 86, 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
