Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Haakon Jarl.
at undgaa videre Herfra drog hjem igjen til Orkan, efterladende nogle
Mænd for at oppebaere Skatten, der skulde udredes i brændt (reent)Sølv.
De sit ogsaa ganske rigtigt Skatten og sejlede afsted med den, men over-
faldtes paa Vejen af en saa heftig Storm, at de lede Skibbrud Paa en
nbeboetO i Nærheden afIrland Fra denne Nød frelstes de af Jslccndin-
gen Thorodd, der sejlede hjem fra en Handelsrejse til Dnblin; det vil sige-
han overlod dem sin Baad imod at faa en betydelig Deel af deres Stat;
med denne Baad arbejdede de sig tilbage til Oi«kitoerne, men Thorodd sei-
lede hjem uden Bund, og sit siden Tilnavnet »Skattkaupande« 1). Faa Aar
efter gjorde Skoterne et nyt og heldigere Forng paa at befri deres Fæ-
dreland fra Sigurds Herredmnme De nærmere Omstændigheder derved
omtales ej, kun saa meget veed man, at Sigurd pludselig fik Efterretning
om, at de skotske Jarler (Maormors)Hnnde 2) og Olaelsnerhtan havde dræbt
hans Svoger Haavard i Thrasvik (Freswick), og holdt Havnene ved SDett-
landsfjorden besatte, for at intet Ondskab skulde gaa til Orknoerne. Signrd
samlede strax en Hær- og drog med den over til Katanes, hvor han landede
ikke langt fra Dungalsnipenchncansby Head). Her hørte han at, Hunde
og Mælsnerhtan laa med deres Herr lige i Nærheden Strar angreb han
dem, og efter en heftig Kamp, der i Forstningen saa ud til blive uheldig
for Nordmacndene, lykkedes det ham at sejre. Malfneehtan faldt for Sigurds
tapre Hirdmand, Kaare Salmundssons Haand, og Hunde flygtede. Sejren
nyttede ham imidlertid ikke til andet end at skaffe ham endeel Bytte, thi
da han erfoer, at den mægtige Mirlkolur Finnlaichs Brodersvn og nu
Maormor i Moray, samlede en ny og overlegen Har mod ham ved Dun-
cansby, fandt han det raadeligst at vende tilbage til Orknoerne, og der tales
l) Eyrbyggjasaga, Cap. 29. Thorodd blev Vintren efter gift med Snorre Godes
Syster Thnrid paa Frodaaz dette var faa Aar efter at Snorre, 18 Aar gam-
mel, havde taget ved Gaarden paa Helgafell (982), og ligeledes kort Tid
førend Kjartan, Thnrids, og som man troede, hendes Elsker Bjorn Breidvi-
kingakappes Søn blev fod (985). Thorodds Æventyr i Sydwerne har alt-
saa fundet Sted ved 983, hvilket viser, at Signrd allerede da var Jarl. Man
kunde maaske udstrække hans Regjeriugstid endnu længer op,da detiKristnisaga
(Cap. l) heder at Thorkell Kravla (se ovf. 1ste B.S.791) var en af de største
Hovdinger paa Island i Aaret 931 eller 982, da Thorvald Vidforle opholdt
sig der med Biskop Frederin men af Varnsdolasaga Cap. 43——45 ser man,
at Thorkell ved en Udenlandsrejse, han foretog førend han blev Høvding, al-
lerede forefandt Sigurd Lodvesson som Jarl paa Orknoerne.
2) Navnet «Hunde« er nordisk, ikke gaelifk, men da man finder, at en Søn af
Signrd Jarl senere kaldes »chlpe« eller ,,Hun(lj«, maa man slutte at dette
Navn kun er en Oversættelse af et gaelifk Navn, der betyder «Hvalp« eller
«Hund«. Et saadant Ord er Cujlen, hvilket tillige var Navnet paa Kong
Keneds Forgænger. Maaske man i den ovenfor uævnte ,,Hunde« kan finde
en Slægtning af hiin Guder-, hvis Søn Konstantin siden dræbte Kenetn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
