Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Haakon Iarl.
Stat, Kaare i Forvejen havde samlet fra Shderverne, men under alle Om-
stændigheder udrededes dog denne Skat i Sigurds Navn, da den blev over-
bragt ved hans egen Hirdmand Forresten lod Haakon ogsaa selv Skat ov-
kratve i Shdroerne Vi erfare nemlig, at den samme Islcrnding Thorgils
Thordssoty kaldet Arrebeinsstjiiv, der iHarald Graafelds Tid forgjæves
havde søgt at faa sine Ættejorder i Sogn tilbage l), ogsaa fremsatte en
Anmodning derom til Haakon Jarl, der efter at have erhvervet Magten i
Notge tilegnede sig dem, som saa meget andet Gods, og at Jarlen, efter
at have beholdt ham nogen Tid hos sig for nærmere at lære hans Opførsel
atkjende, sendte ham til Shdroerne for at inddriveden allerede itre Aar
udeblevne Stat, med Lofte om, at han, hvis han bestod denne Manddoms-
prøve, skulde faa sin Anmodning opfyldt. Thorgils og hans Ven Thorstejn
hvite fra Sogn rejste afsted paa to Skive (980), men med lidet Mand-
skab 2). De kom til Oerne og fordrede Skatten, men sik kun lidet af den,
og lede siden Skibbrud ved Katanes 3), saa at de mistede alt deres Gods,
sidenefter, ved Femterdommeiis Oprettelse 1004 fik Godord og giftedesig. For
at kunne erhverve et saa anseeligt Embede uden Arv, maa han dog da vel
mindst have været 24 Aar, altsaa fod 980. Men han vilde i saa Fald ej
have kunnet kaldes en Dreng ved Thraains Død, hvis denne var indtruffen
længe efter 9905 det er altsaa i Tidsrummet 9·36—989 at man maa søge
Kolskeggs og Njeilssonnernes Udenlandsrejse, og heller tidligere end senere-, da
ellers deres Hjenikomst kommer for ncer ind paa Thraains Drab. Deres Ud-
fart sættes altsaa 986, Slaget ved Dungalsnipeii samme Aar, Reisen til Norge
988, Hjemreisen til Jsland 990 og Tlii«aains Drab 992 eller 993. — Man
har heller intet andet Valg, thi lader man Udenlandsrejsen finde Sted 995,
vilde ijilssonnerne ikke to Aar efter finde Haakon Jarl i Norge, og Thraains
Drab vilde falde 1001 eller 1002.
l) Se ovf. S. 4l—43.
2) Ogsaa her er Tidsregningeii i Floanianna Saga, der beretter alt dette,
noget forvirret. Thi medens den lader Thorgils drage til Shdroerne to
Vintre for hans Søn Thorleifs Fødsel, og tilbage til Island Aaret derefter,
heder det senere, at han drog til Gronlaiid, da han havde vaeret 13 Aar hjem-
me, og at Sønnen Thorleif da var 20 Aar gammel, uagtet han egentlig kun
skulde vaere l4 eller 15 Aar gammel. Her er altsaa en Fejl indlobenz man
skulde snarest antage, at 20 (xx) er sat i Stedet for 15 (xv). Da Reisen til
Gronland sattes 7 Aar for hans 55de Aar, og da vi erfare, at Thorgils var
16 Aar gammel under sit første-Ophold iNorge paa Harald Graafelds Tid, altsaa
henved 96—1, skulde følgelig Gronlandsrejsen vcere skeet 9963 da det imidlertid
tilfojes, at det var strax efter at Christendommen allerforst var kommen til
Jsland (997) maa et Aar tillagges, som tabt ved Beregningen. Thorleifs
Fødsel falder saaledes 982, og Reisen til Shdroeriie 980.
3) Man skulde nasten formode-, at Katanes her er ncevnt ved en Forvexling med
et andet Sted i Skotland narniere Shdroerne, iseer paa Vestsiden, hvor de
halv gaeliste, halv norske Gallgaeler paa denne Tid herskede. Notike Navne
blandt Gaelerne vare paa deiiiie Tid ej saa ualmindelige, saaledes hed endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
