- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
139

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

· -,i-«4- -.s-—
. -«-v»sk -« .

Farverne. Vrestes og Veines Drab. 139

Bjarne vaa Svino ved et lignende Løfte, og Planen aftaltes nu mellem
dem. Breste og Beine ejede foruden Skuvo ogsaa Oerne Store og Lille
Dimun, hvilken sidste var uvelsoet, men hvor de havde Sauder og Koer
gaaende. Engang havde de været ude paa Lille Dimun og skulde ro over
til Store Dimun De vare fuldt bevæbnede, men havde ingen andre Folk
med sig, end deres to Sønnen nemlig Brestes Son Sigmimd, der kun
var 9, og Belnes Søn Thore, der kun var ll Aar gammel Da de ikke
vare langt fra Store Timern, saa de trende, med turbnede Mænd fuldt be-
satte Skuder komme roendez der var 12 Mand i hver Stude, og som An-
forerne for hver af dem kjendte de Hafgrim, Thrond og Bjarne. Det var
let at se at disse havde OndtiSinde, da de sogte at afskære dem fra Land l).
Det lykkedes dem dog at komme hen til en Klippe ved Strandbredden; der
løb de op, da den var et godt Forsvaisssted, og lode Drengene sætte sig
ved Siden af dem. Hafgrim og Bjarne anfaldt dem strax, men Thrond

- forblev nede vaa chcren og vilde ikke deeltage i Kampen, mere, som man

af hans senere Færd kan se, for at undgaa altfor slem Eftertale, end fordi
han i sig selv folte nogen Betænkelighed ved at volde sine Frænders Død
Hafgrim kunde imidlertid længe intet udrette mod de kjække og kampfkrrdige
Brodre, især Breste, der havde valgt sig den farligste Post. Hafgrim be-
brejdede Thrond, at han ikke efter Aftale hjalp ham; men Thrond skam-
mede ham ud fordi han ikke selv 24de kunde faa Bugt med tvende. Da
løb Hafgrim i Hidsighed op ad Klippen, og gjennemborede Viseste, men i
samme Ojeblik klovede ogsaa Brestes Sverd hans Skulder, saa at de begge
styrtede døde ned af Klippen Strar efter maatte ogsaa Beine bukke un-
der. Thrond vilde nu at man tillige skulde dræbe Smaadrengene Sigmund
og Thore, for at de ikke, naar de bleve voxne, skulde hevne deres Fædres
Død Men Ojarne modsatte sig med Bestemthed denne Grusomhed, og
Thrond vendte strax klogeligt Talen om, soregivende at Forslaget heller ikke
havde været hans Alvor, men at han tvertimod vilde opfostre Drengene for

— at gjengjelde dem, at han havde været med i Anslaget mod deres Fædre

De havde imidlertid været Vidne til Kampen oc til deres Fædres Desd.
3

Thore græd, men Sigmund sagde: »lader os ej græde, men heller fæste

denne Dag i vort Mindet
Thrond tog nu begge Drengene til sig, men sik endnu samme Sommer

en Handelsmand fra Tunsverg ved Navn Nafn Holmgardsfare — saa

kaldet af sine hyppige Handelsrejser til Holmgard i Rusland : til at tage

1) Efter faswiske Sagn skal Hafgrim have ligget paa Udkig efter Brodrene Breste
og Beine paa den bratte Klippe Mjovanes, nordostligt paa Steder-, mellem
Hvalvik og Hvalbofjord, lige over for lille Dimunz hans Følge skal imidlertid
have opholdt sig hos Bonden paa Gillje, hvis Datter Hafgrirns Søn Assur

’ siden egtede. Rafns Udg. af Færeyingafaga, Fortale S. XXX»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free