Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigmund Brestesons Barndom og ungdom. 141
Nætter uden Mad. Thore, skjønt den ældste af dem — han var nu 14
Aar gammel — blev saa afkrirftet, at han lagde sig fore, men Sigmund,
skjønt to Aar yngre, var saa uuget sterkere, at han tog ham paa Ryggen
og bar ham videre. Han havde dog vel neppe kunnet frelse hans eller sit
eget Liv, hvis de ikke nu vare komne til et Sted, hvor det gik ned ad
Bakke. De fandt et Dalfore, som de fulgte; snart begyndte de at lugte
Nog, og endelig kom de nede i Dalen til en Gaard, hvor de gik ind og
fandt kun to Kvinder, en ældre, og en halvvoren Pige. Her bleve de vkj
modtagne, bevertede og forsynede med Natteleje; men Kvinderne ytrede dog,
at Husbonden neppe vilde synes derom, naar han kom hjem fra Jagten.
En Stund efter kom han hjem med et faldet Nensdyr paa Ryggen, og til-
kjendegav ganske rigtigt sin Misfornojelse med at hans Hustru og Datter
havde modtaget Fremmede, hvilket, som han sagde, var den bedste Maade til
at rvbe deres Opholdssted; men desforestillede ham, at de dog ikke kunde
lade to stakkels Smaadrenge, som disse, do lige under deres Huus. Der-
med gav Manden sig ogsaa tilfreds. Næste Dag var han meget venlig
mod Drengene, og bad dem blive der og hvile sig den Dag. Og den fol-
gende Dag indbod han dem til at blive der den hele Vinter, siden de nu
engang havde taget Fejl af den rette Oej, og det paa alle Kanter var langt
til Bygden· Drengene modtoge Tilvudet, og Bonden og Kvindfolkene kom
til at holde saa meget af dem, at han ved Vinterens Ende gjorde dem det
Forslag at blive der fremdeles, indtil de vare voxne. Vennelose og fortol-
drelose som de vare, lode de sig ikke dette sige to Gange, og bleve nu i fem
Aar hos Bonden, der imidlertid lærte dem op i Legemsovelser og alslags
Vaabensaerdighed, hvori han viste sig som en stor Mester, og hvori ogsaa
begge Frcenderne bragte det vidt, dog Sigmund meest. Sigmund og Bon-
dens smukke Datter Thurid vare jevnaldrende, og begyndte snart at fatte
Kjærlighed til hinanden. Forældrene lagde heller ikke nogen Hindringer i
Veien for deres Samtaler 1).
Da de fem Aar vare omme, havde Sigmund naaet sit lsde Aar, og
var voxet op til at blive en stor, sterk, og i alle Fardigheder udmerket
dygtig Yngling Han begyndte nu at længes efter at se sig om i Verden,
og talte derom til sin Fosterfader, som gav ham Nei i, at de nu maatte
søge at blive kjendt med andre Folk og skaffe sig nogen Forfremmelse.
Han lod dem forsyne med Klæder og alt det øvrige nødvendige til
Nejsen, og fulgte dem paa Vejen efter at de havde sagt hans Hustru og
· Datter Farvel, hvilket især gik den sidste til Hjerte. Da de vare komne
saa vidt over Fjeldet, at de kunde se Vejen til Orkedalen, skiltes ogsaa
Bunden fra dem, efter at han forst havde aabenbar-et dem, hvo han var og
1) Foereyingasaga Cap. l—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
