Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigmund Bresteson drager til Farverne. 145
deels af Ledingsfolk, for at gjeste Sverige og tilfoje Sviakongen nogen Skade.
At Haakon paa denne Tid, kort efter Jomsvikingeslaget, ikke var i den
bedste Forstaaelse med Kong Erik i Sverige, er saa meget mere rimeligt,
som vi ikke længe efter se denne i Forbindelse med Haakon Jarls Fjender,
Jomsvikingerne Sigmund lagde paa Bejen ind til Viken og hilsede paa
Erik Jarl» som forsterkede ham saaledes, at han nu havde over 300 Mand
og fem vel udrustede Skibe. Med denne Styrke drog han gjennem Øre-
sund, og skal have gjort et ødelæggende Indfald paa Sveriges Oftkyst,
hvorved Sysselmanden Bjorn, der vilde sætte sig til Modvirrge, blev dræbt;
han skal og have overvundet to af Sviakongens Lendermcrnd, der laai
Bagholdfor ham ved en O udenfor Svitbjod, og skal have faldt den ene.
Det følgende Aar skal Sigmund efter Iarlens Onske have gjort et Tog
til de venlige Farvande for at opsøge og dræbe en vis Harald Jernhaus,
hvilken Jarlen havde lyst utlæg formedelst den Ustyr, han havde ovet i
Norgr. Sigmund skal have fundet ham ved Anglesey, og efter en Tags
Kamp sluttet Fred og Forbund med ham; ja han skal endog have taget
ham med til Norge og med stor Moje bragt det dertil at Iarlen tilgav
ham 1).
Sigmund havde nu endelig erhvervet saa megen Magt og Anseelse, at
det kunde være paa Tide for ham at tænke paa et Tog til Fcrroerne for
at hevne sin Fader og skaffe sig sine fædrene Besiddelser tilbage. Han
talte derom til Iarlen, som lovede ham sin Bistand, og endnu sannne Høst
lod bygge to Knerrer til ham, da han ansaa Farvandet omkring Øerne
altfor farligt for Langskibe. Assur, Hafgrims Sen, var nu voxet til, og
bleven en stor og rask ung Mand: han var omtrent jevnaldrende med Sig-
mund. Thrond havde skasset ham etgodt Giftermaal, og foruden hans Fædrene-
gaard ogsaa overladt ham Brestes og Beines Ejendomme 2), ligesom han og
havde overdraget ham Naadigheden over den Halvdeel afOerne, de havde haft
i Len: men den egentlige Hersker var dog Thrond, thi han ledede ganske
den nerfarne og lidet forstandige«Assur, ikke at tale om, at han var den
rigeste Mand i Øerne. Assur havde nu ikke færre end tre Hovedgaarde,
paa hvilke han skiftedes til at bo; den ene var hans Fcedrenegaard Hov
paa Sudrø, den anden paa Skuvo, og den tredie paa Store Timum de
to sidste havde tilhort Breste og Breine. Paa Store Dimun er der kun eet
Landingssted, ogOpgangen til Gaarden paa Oen er derfra ad en stejl
Klippevæg hvor man maa klatre op ved Hjelp af Indhug i Klippen, og
hvor een Mand let kan forsvare Øen mod mange Angribere Her lod As-
l) Fckreyingasaga Cap. 19——21.
2) Ifølge Sagnet med Datteren af Bonden paa Gillje, se ovf. S. 139 Note.
smaa-. Det yokae Folks Historie l. ll. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
