- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
152

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 Haakon Iari.

fred, ud til Jsland i Landnamstidens sidste Periode, altsaa ved Slutnin-
gen af Harald Haarfagres Negjeringstid Faderen havde bosat sig idet
saakaldte Fljotsdalshered ved Lagarfljot Paa Østerlan·det; men Nafnkeli havde
allerede i sin Faders Levetid opslaaet sin Bolig i den efter ham benævnte
Nafnkellsdal, en Sidedal, der gaar op fra den med Fljotsdalshered ligelø-
hende Jokulsdal, og nærmer sig hiint. Nafnkell var heldig til at samle sig
Formue og skaffe sig Magt. Paa sin Gaard Adalbol oprettede han et
stort Hov, fornemmelig helliget hans Yndlingsgud Frey —- deraf ogsaa
hans Tilnavn Freysgode —; han bebyggede den hele Dal, og gav Nybyg-
gerneLand, imod at blive deres Overmand og erhverve Godord over dem; ja
han fik den hele Iokulsdals Beboere tvungne tit at blive sine Thingmatnd
Nafnkells Magt gjorde ham overmodig. Han ansaa det under sin Værdig-
hed at bvde for nogen Forseelse-, som han selv havde begaaet, og der var
ingen Ret at faa af ham. Han havde aflagt et ubesindigt«Løfte om at ville
dræbe den Mand, der vovede at ride paa en Hest, som han havde helliget
Frey Ta en af hans egne Folk, ved Navn Einar, en dygtig ung Mand,
som han selv gjorde meget af, havde overtraadt dette Forbud, dræbte han
ham virkelig, men vilde dog ikke betale hans gamle Fader Broder-, skjønt han
rigtignok paa en anden, for ham selv ærefuldere Maade søgte at gjøre ham
Fyldest. Men Nafnkell fort-egnede sig her, thi Einars Soskendebariy den
snue og driftige Saam, tog sig saa ivrigt af hans Faders Sag, og skaffede
ham saa mægtige Støtter paa Althinget, at Nafnkell blev dømt fredløs.
Bed de samme mægtige Meritds Bistand lykkedes det ogsaa Saam at faa
Nafnkell i sin Magt, og sætte sig i Besiddelse af hans Gaard og Godord;
kun af Naade og Barmhjertighed skjenkede han Nafnkell Livet, efter at
have tilfojet ham den for en saa ærekjær Mand utaalelige Ydmygelse, at
lade ham og hans Folk hænge en Stund med Hovedet nedad, ved Remmer,
dragne gjennem deres Ankelsener, og efter at have affordret ham det Løfte,
ikke at bosætte sig i Nærheden af det Her-ev, hvor han hidtil havde hersket.
Som en Følge deraf flyttede Nafnkell ostover Lagarstjot til en liden Gaard,
hvor han en Stund levede i meget smaa Omstændigheder Men efterhaan-
den kom han sig, byggede en stor Gaard, og blev mere og mere anseet,
optog og ryddede nyt Land; der flyttede Folk til, hvilke nu saa meget hel-
ler erkjendte ham for Hovding, sont han viste sig langt retfærdigere og hu-
manere end forhen; de som ej med det gode vilde erkjende ham, nadsagedes
dertil. Saaledes opstod der et nyt Hered og et nyt Thing, og han blev
mægtigere end fiir. Det lykkedes ham senere at faa Bugt med Saam og
vinde Adalbol og sit gamle Godord tilbage. Derved blev dette saa meget
stort-e, da det senere oprettede Thinglag fojedes dertil 1).



l) Rafukell Freysgodes Saga, især S, l—3 (nyeste Udgave, Medh. 1847).


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free