Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Haakon Iarl.
Fjerdingen. Hvert Thinglag kom til at indlsefatie tre Godord eller saa
mange Bunden som hørte til tre Hoved-Hov. De aarlige Thing for hvert
af disse Thinglag afholdtes om Vaaren, og kaldtes derfor Vaarthingz de
skulde i Negelen ikke vare længere end en lige ellerkortere end fire Dage.
Ved dem udnervnte Goder-ne, aldeles ligesom Herserne i Morge, hver tolv
Dommere 1). Det stod imidlertid Enhver, som havde en Sag at paastevne,
frit for at stevne den enten til Vaarthinget eller til Althinget Det sidste
foretrak mange, naar de enten frygtede Partislhed ved Vaarthinget, eller
naar Althinget var nærmere for Haanden end dette. Althingsretten blev
derfor saa over-læsset med Sager, at man ogsaa her maatte gjøre en For-
andring, idet man Paa Althinget selv oprettede en Net for hver Fjerding
eller saakaldt Fjerdingsdon12). Disse Fjerdingsdomme bestode hver af
ni Medlemmer, af hvilke hver Gode udnaevnte een, undtagen i Nordfjerdin-
gen, hvor Godernes Antal ved den nys omtalte Foranstaltning var blevet
tolv i Stedet for ni, og hvor derfor de tolv Goder maatte forene sig om
at udnatvne ni Bisiddere i Fjerdingsdommen Af denne Grund kaldtes og-
saa Godordene i Nordfjerdingen deelte eller ufuldstændige 3).
Den nys beskrevne Foranstaltning med Hensyn til Landets Inddeling
l) Thingene vare: » Lstfjerdingem Sunnudals, Kidjafjelds og Skaftafjelds
Thingz i Sydfjerdingen: Rangaa eller Thingskaale-, Aarnes- og Kjaladrnes——
Thingz i Vestfjerdingem Tveraa eller Thingnes, Thorsnes og Thorskafjords-
Thingz og i Nordsserdingem Hunavatns, Hegranes, Vadle og Thingo-Thing.
—- Hvorledes Herserne i Norge udnaevnte Dommere, se ovenfor 1ste Bind
S. 601.
YJ Man skulde næsten formode, at disse Fjerdingsdomme tildeels traadte i Ste-
det for de saakaldte Fjerdingsthing, som paa et Par Steder omtales, nemlig
i Eyrbyggja Saga, Cap. 10, Landn. Cap. 98, hvor det heder at Thord Gelle
indrettede Fjerdingsthing for Vestfjerdingen paa Thorsnes (se ovf. 1ste B.
S.781), i Jslendingabok Cap. 5, hvor det heder at Fjerdingsthing indrettedes
efter at den ovenfor nævnte Jnddeling var ordnet, og endelig i »Graagaas«
Bigsl. Cap. 58, hvor der gives Valg mellem at søge Sager paa Althinget,
paa Heredsthinget eller paa Fjerdingsthing, »naar disse holdes««. Denne
sidste Bestemmelse findes dog kun i den yngre Afskrift af «Graagaas«, og tør
derfor maaske være kommen ind i senere Tider, efter at allerede de norske
Indretninger havde begyndt at, faa Indpasz det sees og at Fjerdingsthing
ikke regelmæssigt have vaeret holdte. De i Jslendingabok og Eyrbyggjasaga
omtalte Fjerdingsthing have sikkert kun været af kort Varighed, indtil de
egentlige Fjerdingsdomme indrettedesz Thord Gelle sees allerede tidligt at have
begyndt dermed i Vestfjerdingen (hvis man ellers ikke skal antage nt Eyrbyg-
gjasagas og Landneimas Udtryk er at forklare om en senere Tid). Nojagtigt
kjender man vistnok ikke Tiden da Fjerdingsdommene oprettedes, men at de
vare en saa godt som umiddelbar Følge af Jnddelingens Ordning, ligger i
Sagens Natur. Om Fjerdingsdoinmens Indretning se»Graagaas«, pingsleas
papeiilr Cap. l (Udg. S. 15).
—Z) De kaldes i Jslendingahok ,,l·oeekidsg0d0ed«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
