Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Haason Jarl.
vester til Hjardarholt efter sin Datter Thorgerd. Budet kom til hende
noget over Middag. Hun begav sig strax paa Veien, red hele Natten, kom
til Borg, og gik ind i Jldskaalen, hvor Aasgerd hilsede hende og spurgte
om hun havde spiist til Naiverd. ,,Nej«, svarede Thorgerd hojt, saa at
hendes Fader inde i Aflukket kunde høre hende, ,,jeg har ingen Natverd
faaet, og vil ingen faa førend hos Freyja; jeg veed ikke bedre Raad end
min Fader, og vil ikke leve efter min Fader og Broder«. Derpaa gik hun
til Aflukket o«g sagde: ,,Luk op, Fader, lad os fare den samme Vej beg-
ge«. Egil drog Lemmen fra, Thorgerd gik ind, lukkede atter efter sig, og
sagde sig i den anden Sceng, som stod der. »Det var smukt af dig, min
Datter, at du vilde folge din Fader«, sagde Egil; »du har heri viist mig
stor Kjærlighed; hvorledes kunde man ogsaa veente, at jeg skulde ville over-
jege denne Sorg«"? Derpaa taug de en Stund. Da sagde Egil1 ,,hvad er
det, tygger du paa noget?« ,,Ieg tygger paa Tang« l), svarede hun- »khi
saa lider det vel snarere med mig«. ,,Er da det skadeligt«? spurgte han.
»Ia meget«’? svarede hun; ,,vil du« have noget?« ,,Ia hvorfor ikke?« svarede
Egil. Kort efter bad hun om at faa Drikke. »Det kommer af at spise
Tang«, sagde Egil; ,,desto mere torster man«· ,,—Maaske du ogsaa vil have
noget at drikke«, spurgte hun. Han tog mod Hornet og drak store
Drag. Da sagde Thorgerd: ,,nu har man skuffet os, thi dette er Melk«.
Da bed Egil et stort Stykke ud af Hornet, og kastede det. ,,Hvad skulle
vi nu tage os for«, sagde Thorgerd, ,,vor Beslutning er jo forspildt. Men
burde vi ikke nu leve saa længe, til du sik digtet et Arve-chrde efter Bod-
mm og jeg fik ristet det paa Kjevle: siden kunne vi jo altid do, om det saa
synes os: jeg tror«det varer længe, førend Thorstein digter noget Kveede
cfkck Bødvar, og upassende var det, om der ikke holdtes Arveol efter ham,
skjønt jeg ikke tænker paa at deeltage deri«. »Det ser ikke ud til, at
jeg nu skulde kunne digte«, sagde Egil, ,,men jeg kan jo forsøge«. Og nu
digtede han Kvadet Sunartokeek (Sionnetabet), et af de herligste fra hine
Tider, der endnu er os opbevaret. Det begynder saaledes:
Tungt er mig nu sEj ser det ud til
Tungen at rore, » at jeg kan kvæde,
svagt kun fra Munden da Kummer svar
Stemmen lyder; knuger Sindet.
Efter at han endnu i et Par Vers har omtalt, hvor vanskeligt det fal-
der ham at digte, vedbliver han:
l) Nemlig det Slags spiselige Tang, der paa Jsland kaldtes söi, og rimeligviis
endnu paa flere Steder i Norge har det samme Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>