Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eyjulf Valgerdssom Gndmund den mægtige. 181
men maaste egentlig for at underlægge sig Landet, ligesom han havde un-
derlagt sig Norge· Der fortælles, at en af Eyjulfs Huuskarle just havde
liorlbvttet sin Ore for en Graafeld, da Tidenden kom, at Harald truede
Landet med et Angreb. Da kvad Evjulf en Vise, hvori han sagde at Ju-
gennu burde tænke paa at skille sig ved sine e.3aaven, men at man maatte
være beredt paa et tavvert Forsvar; da skulde de nok kunne faa Harald
Gormsson fra Landet. Heller ikke vovede han at angrive det. «3i have
ovenfor seet, hvorledes Sagnet har udsmykket Beretningen herom saaledes,
at Harald skulde have sendt en Finn i Hvalsham til Landet, og at dennes
Fortælling om de mange og frugteligeLandvertteu der mødte ham, skal have
afholdt Kongen fra at udføre sin Plan Om Eyjulf fortælles det ligele-
des, at da der var et stort Uaar i Landet, hvorved man endog nodtes til
at spise Navne og Nerve, og nogle lode gamle Folk og Born dræbe, me-
dens en Mængde gave sig til at stjæle og rode, og derved lslevefredlvse:gjorde
han drtForslag, som og antoges, at en Fredlos eller Skogmand kunde erhverve siii
Fred igjen ved at dræbe tre andre Fredlese’). Hans LEttegaard Mindre-
valle laa- længere ude ved Fjorden, end Tveraa Paa Madrevalle fvrte
Sønnen Gudmund et prægtigt Huus, næsten som et Hef. Han havde ikke
færre end 100 Tjenestefolk og pleiede at tage gjave Folks Sønner i Hu-
set, for at de skulde lære Hovisklied og gode Sæder; de behøvede ikke at
arbejde, men alligevel deeltoge de i de hjemme i Huset forefaldende Sysler.
Om Vaaren pleiede han at ride om paa Gjesteri til sine Thingnnrnd rundt
om i Heredet, for at ordne Heredets Anliggender og forlige deres Sager.
1) Ioinsvik. Saga, Cap. 13. Landn., Till. l. Det heder her, at denne Dyrtid
fandt Sted paa samme Tid, Harald Graafeld faldt, og 80 Aar for Biskop
Jsleifindviedes. Da dette var 1056, skulde altsaa hiin Dyrtid og følgelig Harald
Graafelds Fald have fundet Sted 975 eller 976« Men nu er det ovenfor viist,
at Harald Graafeld maa være falden 965» Altsaa maa Dyrtiden paa Jsland
enten flyttes tilbage til dette Aar, eller og, hvad der er rimeligere, maa man
antage, at der i 975 virkelig har været en Dyr-tid paa Island, som enten af
Are stode-, eller en anden af de senere Chronologer, der beregnede Haralds
Fald til 975, erklæredes samtidig med dette, fordi de vidste, at der i Norge
under Harald Graafeld var Dyrtid. Dette er saa meget rimeligere, som
clusom sem beretter, at der ogsaa i England var Dyrtid 975, hvoraf man
altsaa maaske kan slutte, at hele Nordeuropa i dette Aar har været hjemsggt
af Mit-værd Det er endog ikke usandsynligt, at det just er denne bekjendte
Omstændighed, som især har bragt Chronologerne til at henfore Haralds Død
til 975, idet de antoge Dyrtiden under ham for den samme fom den i det
sidstnrevnte Aar. Ved nærmere Betragtning af Beskrivelsen over Dyrtiden
under Harald Graafeld ville vi dog finde, at den ej, som hiin, omfattede eet,
men flere Aar, men at den og paa den anden Side synes at have indskrænket
sig til Norge alene, efter-som det udtrykkeligt kjeder, at Aarferden i Danmark
paa den Tid var taalelig, saa at man der kunde faa hvad man behøvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
