Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Haakon Iarl·.
gerd: ,,giv mig to Lokker af dit Haar, og sno— deraf en Buestreng til mig
med min Moder«· ,,(Szj"elder det dig meget«, spurgte hun. ,,Mit Liv«, sva-
rede (831nmar, ,,thi saa længe jeg kan bruge min Bue, kunne de intet udrette
mod mig«. »Da skal jeg huske dig den Fiindhesh du gav mig«, sagde hun,
,,og er det mig ligegyldigt, hvad enten du værger dig længe eller kort«.
»Enhver har sit at gjore sig navnkundig as", sagde Gunnar, ,,og skal jeg
ikke længe bede dig herom«. ,,Ilde bærer du dig ad«, sagde —Nannveig, ,,og
skal din Skam længe mindes«. Gunnar værgede sig,« til han segnede af
Modighed; da gave de ham mange og store,Saar, men han kom dog op
igjen og værgede sig endnu en Tidlang, indtil han endelig fik sit Banesaar
efter at have dræbt to og saaret sexten næsten dødeligt. (986). ,,En stor
Kæmpe have vi her fældl«, sagde Gissnr hvite, ,,hans Forsvar vil mindes
saa længe Landet er bebygget«. Han bad Nannveig om at unde dem Jord
til at hojlægge deres to Faldne. ,,Saameget heller«, sagde hun, ,,som jeg
gjerne undre eder alle den«. ,,«3i finde det undskyldeligt at du taler saa«,
sagde han, ,,thi du har mistet meget.«. Han forbod at rove og spilde noget
paa Gaarden, og begav sig efter endt Arbejde bort med sin Flok. Mange
sorgede over Gunnars Dod, især RjaaL Gjerne havde denne sagsesgt hans
Drabsmand, men det gik «ej au,, da han havde været fredlos; derimod yt-
rede han selv Onsket om, at hans Drab maatte blive hevnet. Gunnar hlev
hojlagt, saaledes at han sad oprejst, men Atgeiren vilde Nannveig ikke have
lagt i Hojen, og sagde, at ingen skulde røre den, uden den, der vilde hevne
hans Tod Hun var saa haard mod Herligerd, at denne medsin yngre
Spii, Grane,« maatte flytte bort; hendes og Gunnars ældste Søn Hogne
beholdt Lidarende. . Skarphedin, Njaats ældste og stridbareste Søn, kom
kort efter til vane, for at staa ham bi ved Hevnen Endnu samme Nat
begave de sig afsted Hogne tog Atgeiren: det klang i den, saa Nannvig
vaagnede og spurgte forbitret, hvo der vovede at røre ved den. Hegne
sagde, at han vilde bringe sin Fader den, for at han kunde fremvise den paa
Vaabenthing i ValhalL ,,Bær den forst selv, og hevn din Fader med den-C
sagde hun. Deres forste Vandring var til Gaarden Odder, hvor de dræbte
Geir Godes Son Noald, der havde gjort sig til af at have givet Gunnar
k3anesaar, tilligemed en anden af»de Sammensvorne. Derfra droge de til
Trihinning bvor Skarpbedin dræbte Starkad og Hogne Thorgeir. Endelig
hjemsogte de Mord Balgardsson paa Hov, og kom uforvarende paa ham.
Han bad om sit Liv paa enhver Betingelse; Skarphedin fordrede at han
skulde overlade Hogne Selodom, og deri fandt han sig aldeles. De nye
Drab skulde nu ogsaa bodes, men ved Oijaals Omsorg blev Over-faldet paa
Gunnar og hans Drab her taget i Betragtning, som om han ikke havde
været fredlos. Saaledes kom endelig et Forlig i Stand l). «
3) Magie-Smag Cap. s74——81. —
Idag-Iss- sii-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
