Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syderoerne og Man. Gudrod Haraldssom 201
derlag iblandt dem, da 360 bleve dræbte l). Denne Flok af danske Bitin-
ger synes at have været forskjellig fra Sigurd Jarls Krigere, thi den kal-
des i de irske Annaler udtrykkeligt Datter, medens Nordmændene i Almin-
delighed kun kaldes ,,de Fremmede» 2 . Disse Angreb maa visselig have
svækket Gudrods Magt. I Aaret 989 led han et nyt Nederlag mod Si-
gurd Jarls Mænd, Kaare og Njaalssonnerne, og mistede herved sin Søn
Dufnjallz som faldt i Slaget 3). Og endnu i samme Aar, fortælles der,
blevhan selv dræbt af de dalriadiske Støtter 4). Om Sigurd Iarl nu
ganske underkastede sig hans Rige, eller om irske Konger gjorde sig til Her-
rer derover, kan man af Oldskrifterne ikke erfare. " At hans Son bar den
Harald svarte af Island, som omtales i de manske Annaler, kan neppe be-
tvivles, og da vi af disse, som det nedenfor vil vises, erfare at Haralds
Søn Gudred Ckovan i Aaret 1066 satte sig i Besiddelse af Man, som
dit-beherskedes af en Konge ved Navn Gudrod Sigtroggsson 5), maa Har-
ald efter sin Faders Dyd være bleven forjagen fra Man, og denne O, til-
ligemed den tilhørende Deel afSyderoerne, være kommen i andre norske Er-
obreres Besiddelse
Af Begivenhederne Paa Irland have vi allerede omtalt flere. De
noxske Nigers Historie frembyde et Billede paa uophørlig Strid og Blods-
udgydelse, og man maa alene nndres over, at Nordmændene med al den
Uenighed, som herskede mellem dem indbyrdes dog formaaede at holde sig,
uden at ligge under for de Indfoddes altid fortsatte Angreb. Man kan
heraf ikke andet end drage den Slutning, at Notdmcendene, trods Irernes
—- egentlig kun den irske Geistligheds — tilsyneladende større Kultur, dog
i det hele taget have været dem baade aandelig og legemlig over-
legne. At de i det mindste vare i Besiddelse af hele Oens Handel, sy-
nes man at kunne slutte fra den Omstændighed, at de fleste irske Myuter fra
denne Tid, som findes, ere slagne af norske Konge-c- i Landet. Dtordinæn-
1) Ulster-2lnnalerne, hos O’Connor lV. 285.
2) Det er fristende nok at antage det sidstncevnte Slag for at have været det
samme som det, Gudrod bestod med Njaals Sonnerz men deels er det ikke
sandsynligt, at der i Slagetmed dem skulde kunne falde 1000 Mand, da de-
res Stridskroester neppe vare tilstrækkelige dertilz deels vilde Annalerne vel
« her, som sædvanligt, have kaldt dem Gall, hvorimod de her udtrykkelig kaldes
Danakaibhz endelig nævnes Taget til Icolmkill m. m., hvilket vel og vilde
have været omtalt i Njaals Saga, hvis hans Sønner havde deeltaget i et
sligt Tog.
3) Njaals Saga, Cap. 87z Se herom ovenfor, S. 105-
«) Tighernach, hos O’Connor ll. S. 267. Ulster-Annalerne, sammesteds tv.
S 236. .
«) Se cbkonioon regula slanniee ved 1066.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
