Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordmandie. Hertng Villjam Longaspada. 211
ners indsterndigc Bønner og Forestillinger sit ham til at afstaa fra denne
besynderlige Plan, dog kun paa det Vilkaar, at de strax erkjendte hans Søn
Riehakd som hans Efterfolger 11). Uagtet eZilljam ogsaa efter denne Tid
deeltog med Hugo og Hertbert i et Tog mod Erkebiskop Artald af Neims,
Kongens Ven, kwnipede han dog ikte længer umiddelbart mod Kongen selv,
men viste ham derimod oprigtig Hengivenhed, og skal endog have staaet Fad-
der til hans Svn Hlothar (94l). Han modtog siden Kongen venskabeligt hos
sig i Nouem og gav ham herlige Gaver. Efterretningen om at Nordman-
nekne havde sluttet Venskab med Kongen, bragte ogsaa andre Magnater,
navnlig Villjam af Poiton og Alan af «3retagne, til at gjore det samme.
Den sidste havde opholdt sigiEngland lige indtil Kong Ludvig vendte tilbage
til Frankrige; da skal Villjant, paa Kong Ædhelstans Fordom have givet
ham hans Fædrenebesiddelser igjen, og Alan skal siden den Tid stedse have
viist ham Troslab og Hengivenhed 2). Efter at Kongen siden havde hast en
Sammenkomst med Kong Otto af Tydskland, hans egen og Hugos Svoger,
og forelebigt sluttet Forlig med dem begge, aftaltes et Møde iAttigny,
hvor baade Ludvig, Otto, Hugo, Heribert, Arnnlf af Flaadern og Villjam
indfandt sig, for at slutte en endelig Fred 3). Alle de øvrige, paa Billjam
l) Dudo, S. 101.
2) Dudo, S. 97.
3) Dette Møde omtales vidtløftigt af Richer (Pertz V. S. 593, 594), men næv-
nes ej af Flodoard. Det synes og at være det samme, som Dudo omtaler
heel vidtløftigt, S. 98, 99, men henferer til urigtigt Tidspnnkt, nemlig før
Krigen ang. Montreuil, idet han tillige urigtigt nævner Henrik (Fuglefænger)
i Stedet for Kong Otto. Dog behøve ikke derfor de Enkeltheder ved Mødet
· selv, som han omtaler, at være usandfeerdige. Flere af dem ere yderst charak-
’" -teristiske. Han nævner intet om hans nedenfor anførte Vredesudbrud mod
Otto, derimod fortæller han, at Lothringerne og Sarerne i Ottos Følge tillode
sig spydige Anmerkninger over Villjam, hvilket denne forstod ved Hjelp af sit
» Fædrenesprog, det danske; forbitrede herover begyndte Villjams Mænd at
«." bryde Kongean Dore op, og denne blev faa ængstelig herover, at han
·· flygtede; først da Villjam sendte sit velbekjendte-, lange og prægtige Sverd
til Jertein med den Befaling, at de skulde være stille, holdt de op. Nu slut-
tedes Forliget mellem begge Konger, hvorved Hugo var tilstede, dog ej som
Deeltager; Heribert slet ikke. "Den sariske Hertug Hermann skal have under-
holdt sig Med Vllljam paa dansk; denne undrede sig over at Hermann kunde
tale detz han sagde at han havde lært det mod sin Vilje i dansk Fangenskab-
» — I det hele taget fortæller Dudo kun enkelte af Villjams Bedrifter, men
ig disse meget fuldstændigt, og i Sagastiilz han gjør ham i Alt til Hovedform-
.’ sonen, og forbigaar meget, som han rimeligviis har fundet mindre vigtigt.
’«1· Heller ikke stemme Flodoard og Richer ganske. Den fststQ som samtide-
· maa vistnok her have Fortrinet· En af de merkeligste Afvigelser hos Ri-
s sp- eher er, at han kalder Gange-Rolf Rolf Ketilsson (Pertz V. 578), Og Udst
ei 14k
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
