Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
p-
Richard l af Nordmandie. 21l
ger Hugo, den i den franske Historie saa bekjendte Hugo Capets til Ni-
chtlkds Velvillie og Forsog. Kort efter egtede Niebard hans Sysler Em-
ma, og det Venskab, der nu fandt Sted mellem Landets to inirgtigste Va-
saller, kunde nok gjøre de ovrige ængstelige og friste dem til at oplaegge
Raad mod den nordmanniske Hertug, med hvis Tilværelse iblandt dem de
endnu ikke havde lerrt at gjore sig fortrolige-. Grev Tetbald af Chartres,
der havde egtet Nirhards Stifmoder, var hans vaerste Fjende, og ophidsede
Kong Ludvigs Enke Gerberga imod ham, forsikrende at hendes Søn,
Kong Hlothar, aldrig kunde veere trvg saalænge Niebard levede. Gerber-
ga sik sin Broder, den mægtigeErtebiskop «3runo af Køln, til at staa hende
bi; han indbod Riehard svigagtigt til et Møde ved Amiens, for her at tage
ham til Fange, men Riehard advaredes iTide, og udeblev fra Møder
Kong Hlothar opfordrede ham til at møde sig ved Eaune, for der at
slutte Fred og aflægge sin thding.. Dtiehard indfandt sig, men advaredes i
Tide om at man stræbte ham efter Livet, og undgik Snaren. Han søgte
at hevne sig ved at hindre et af Hlothar i Soissons udskrrvet Nigsmode
fra at komme sammen. Dette mislykkede-A vel, og Kongen, som efter Grev
Tetbalds Opfordring foretog et Angreb paa Rordmandie, satte sig endog i
Besiddelse af Evreur, som han overlod til Teibald Men paa Tilbage-
vejen blev han forfulgt af Nirhard, som hersede hele Grevskabet Char-
tres, og kort efter slog han Tetbald saa eftertrhkkeligt, at han kun
med Nød og neppe undkom Da Niihard imidlertid sljonnede, at
det uden fremmed Hjelp vilde blive ham umuligt i Længden at modstaa
sine mægtige Fiender, henvendte han sig, som det fortælles, til Danekongen
Harald om Hjelp. Denne skal ogsaa strax have sendt Hjelpetropper, der
hersede de af Frankriges Khstegne, der ikke hørte til Roedmandie, saa for-
færdeligt, at der, som det heder, ikke en Gang var en Hund tilbage, som
kunde gjo, i Tetbalds Grevskab. Der samledes et Bispemode i Laon for at-
raadslaa om hvad der herved var at gjøre De forsamledeBiskopper sendte
Biskoppen af Chartres til Niehard for at spørge ham, hvorfor ban, selv en
saa ivrig Christen, havde bragt disse Hedningeskarer til Landet. Han und-
skyldte sig med de Efterstræbelser, hvormed Kongen og Tetbald havde hjem-
sugt ham. Bistopperne bade ham da om at holde inde med Fiendtlighe-
derne, indtil de havde faaet Kongen overtalt til at tilstaa ham en Sammen-
komst ved Gefosse, for her at give ham fuldkommen Skadeserstatning Ni-
chard samtykkede deri. Da Tetbald hørte dette, frogtede han at Kongen
vilde slutte en Separatfred og den hele Krigsbyrde saaledes komme til at
hvile paa ham. Han skyndte sig derfor, ogsaa paa sin Side at gjøre Riehard
Fredsforslag og fremfor Alt at give ham Evreur tilbage. Rirhard mod-·
tog Forslaget med Glæde, Tetbald tilbagegab Evreur, og de sluttede et op-
rigtigt Venskab og Forbund med hinanden. « Kort efter indfandt Kong .Hlo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
