Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Haakon Iarl.
et Gavebrety han i Aaret 964 skal have udstedt tilbedste for Klosteret i
Woreester, havde han ogsaa underkastet sig Jrland eller de norske Besiddel-
ser der; Vrevets Egthed ansees imidlertid for tvivlsom, og de irske Kilder
vide heller intet derom «). Derimod synes det tilforladeligt, hvad der oven-
for er beroer, at han ved Skibsmonstringen i 973 hyldedes og lod sig ro
af 8 ham undergivne Fyrster, hvoriblandt den oftere omtalte MakkHai«alds-
son, Konge over Øerne. d. e. Man og Syderderne2) den samme, der kort
efter faldt paa Innisrathaig mod Brian Boroimhe At en eller anden for-
dreven Konge fra Jrland kan have hyldet Eadgar for at faa Hjelp af ham,
er heller ikke usandsynligt·
Danernes Underkastelse og Eadgars kraftige Foranstaltninger til Lan-
dets Forsvar kan maaske for en stor Deel have bidraget til at give Mord-
bverne Assmag paa at drage i Biting til England, eller overhoved til Ve-
sten, stjvnt det vel og i og for sig selv nu for en Tidlang var blevet det
sædvanlige at drage i Austerveg Hans ældste Søn, den unge Edward Mar-
tyrs kvrtvarige Negjeringstid gik ogsaa roligt hen. Men efter at denne
skjendigt var bleven myrdet ved sin Stifmoders Anstiftelse (978), og hun
havde faaet sin tiaarige, svage og el)arakteerlvse, til mange Ulykker bestemte
Søn LEdhclred paa Thronen, var det snart forbi med Englanis Fred.
Det var paa denne Tid, at den heftige Uenighed udbrød mellem Danekon-
gen Harald og hans Syn Sven; da Tanerne splittede sig i to Partier-:
et hedensk der holdt med Sven, et christent der holdt med Harald. Vi
l) Brevet er aftrykt i Kembles ,,Co(lcx eliplonmlarius AdvjAnglosaxonicPZ 3die
Deel S. 404 flgg·z men det ser der betegnet som usikkert, hvad ogsaa Ind-
holdet noksom synes at vise. Her omhandles nemlig, som de af ham erobrede
Lande, ej alene Storstedelen af Jrland med Dublin, men ogsaa alle Ø:Riger
i Oceanet ligetil Norge. Det begynder saa: Altitonanlis der leet-gifan elo—
monlia, qui est sscx rogum, dominus (10minanl;ium, ego Entlgarus Anglo—
rum bilsjlous oluuiumquo regula insularum oceuni, quli Bkitzinniam circum—
»juccnl, cunclarunuluc nali0num, quw just-ti eam inclu(1ut1tms, jmperator et
(lon1i11us, grscilias ngo ipsi ileo 0mnipotcnli,·1segi meo, qui meum imperium
sic ampliavit ot exallavit supck ’regnum pattsum mcorumz qui lioct mon-
mscliiam lotiusAnglikn atlepti sinl, ei tompore Ædelstani, qui primus regula
Anglorutn omncs naliones, qukv Britunnium i11collle, sibi atsmis subcgit,
nullus tæt-non corum ultru csjus linos impotsium Suum elilatarc aggtsessus ost,
milii uuletn coucossit propilia diisinitets, cusn Anglorum imchssi0, omniu
regner iusularum ocoani cum suis scrocissimis regibus usquc blot-regj-
nm, nmximmnquo paa-tom llibernisax cum sua nobilissjtna civitato Dul)linia,
Anglorum regno subjugarez quos etiam onmes mejs imperjis colla subtlcro
det fat-ende gratia coegi«. —— Stilen er her aldeles som i de øvrige angliske
Konge-brede fra denne Tid, og Brevet er i sig selv gammelt, kun ikke fra
Eadgars egen Tid-
2) Se herom ovenfor, S. 179.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
