- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
225

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’ oss: —·«1·sw«swks - —-

Sven Tjugeskeggs Landflygtighed. 225

for (S. 63, 64, 89) søgt at godtgjøre Sandsynligheden af, at Sven Tin-
geskegg var den, som i 975 forlenede Erik Jarl med en Deel af Viken,
og at der siden har hersket en nærmere Forbindelse mellem dem. Det
naturligste for Sven var derfor, efter hans Fordrivelse fra Danmark,
at ty til Erik Iarl i Viken. ,,Men«, tilfojer Mag. Adam, »da han (Haa-
kons Sun) var en Hedning, havde han ingen Medlidenhed med den Land-
flygtige, som nu, forstodt af hele Verden, satte over til England, hvor Ædh-
elred, der mindedes alt det onde, Anglerne havde maattet doje af Danerne,
jog ham bort". Forholder nu dette sig saaledes, og er den Søn af Haakon,
til hvilken Sven tyede, virkelig Erik Iarl, saa har dog vist ikke denne af no-
gen Uvarmhjertighed vægret sig ved at modtage ham, thi Erik viser sig over-
alt, hvor han fremtræder, ridderlig og ædelmodig, og traadte endog ikke
mange Aar efter i endnu nærmere Forbindelse med Sven ved at egte hans
Datter. Men det har neppe staaet i Eriks Magt at gjore noget for Flygt-
ningen, eller han har ikke vovet det, da » den mægtige Erik Sejrserh som
søgte at underkaste sig hele Tanelurldet, sikkert ikke har undtaget Viken der-
fra, og i alle Fald maa have været en Nabo, med hvem Erik Iarl ej
vel kunde vove at lægge sig ud 1). Sarp, der i at fortælle om Svens
Forjagelse ved Erik Sejrsæl synes at have haft Mag. Adams Beretning
for Øie, afviger dog derfra i den Henseende, at han i Stedet for Haakons
Søn Trueeo nævner Olaf Tryggvessen, og lader Sven tytilham, fordi Har-
ald Gormsson i sin Tid havde hjulpet hans Fader, da denne var forjagen fra
Morge, til at faa sit Rige igjen. Han tilfojer at Olaf dengang endnu ikke
førte Kongenavn, men alligevel udovede kongelig Myndighed 2). Ogsaa her
synes den af Harald Gormsson i sin Tid understøtte-de Haakon Jarl og
hans Søn Erik at have foresvævetForterlleren; men Saxo har nævnt Olaf,
enten fordi han antog at Mag. Adam havde forvexlet ham med hans Fa-
der, eller fordi han vidste, at Soen virkelig havde henvendt sig til Olaf Mygg-
vessom førend denne blev KongeiNorge Dette forholder sig ogsaa ganske
rigtigt- saaledes. Men det var i England, ikke iNorge, at Sven henvendte
sig til Olaf, og Olaf viste ham heller ikke strax fra sig, men de kæmpede
en Stund i Fællesskah Vi kunne dog ikke omtale Olafs og Svens fælles
Bedrifter i England, uden tillige at kaste et Tilhagehlik paa Olafs tidligere,
saare bevægede og æventyrlige Liv.

25- Ole nggvkssons Barndoms- og Ungdoms-Historie
Vi forlode Olaf Trygvessvn, da han som et lidet Barn var kommen
l) Se herom ovf. S. 126, l28h 129.

«2) Saxo, lode Bog, S. 496.
Mund-. Det norsie Folks Historie. l. 11- 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free