Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olas Tryggoesson i Estland og Rusland. 227
skal Olaf paa denne Maade have tilbragt hos Neas Da, heder det, traf
det sig just, at hans Morbroder Sigurd Eriksson kom til Estland i Kong
Valdemars Ærende for at indkraeve Stat. Da Signrd en Dag red med
et stort Folge forbi Neas’s Gaard, sit han Oje paa Olaf, der legede med
andre Smaadrenge paa Torvet. Hans Udseende paafaldtSignrd som uden-
landsk. Han red hen til ham og spurgte ham om hans Navn. Olaf sagde
ham fuldstændig Besked, og da Sigurd saaledes erfoer at Drengen var
hans Shsterson, besluttede han strax at loskjobe ham. Olaf fordrede,
at han ogsaa skulde kjobe hans Fostbroder Thorgils, og Sigurd fojede
ham deri. Han tog dem med sig til Holmgard, og beholdt dem hos
sig, uden for det forste at aabenbare noget om Olafs Fædreneæt. Men
han kunde ikke længe holde den hemmelig. En Dag var Olaf ude paa Tor-
vet, og havde en liden Ore i Haanden. Da sik han se Klerkon, der havde
dræbt hans Fosterfader, gjenkjendte ham strax, gik«hen til ham og satte
Oxen i Hovedet paa ham, saa at den klovede hans Isse. Den offentlige
Fred overholdtes saa strengt iHolnigatd at der var Dodsstraf for hver
den, som dræbte udonit Mand. Alle de Tilstedeværende stimlede derfor
sammen for at gribe Olaf og dræbe ham, men han lob hjem til Sigurd
saa hastigt som muligt, og Sigurd bragte ham strax til Dronningen, hvis
Navn var Allogia, med Ben om at hun vilde beskytte ham. Hun lo-
vede det, og sagde at det var stor Sund at dræbe en saa smuk Dreng
Hun bad strax alle sine Mænd væbne sig, og samle sig i hendes Gaard.
Folkehoben sik snart at vide, at den unge Drabsmand bar hos Dronningen;
ikke desto mindre fordrede de ham ndleveret, og det vilde være kommet til
Blodsudghdelse, hvis ikke Kongen havde blandet sig iSagen og beroligetFol-
ket ved at love dem Boder for Drabet· Disse udredede Dronningen, og
Olaf forblev indtil videre hos hende. Men der bar, heder det, den Lov i
Gardarike, at ingen kongebaaren Mand maatte opholde sig der uden Kon-
gens Vidende og Samtykke Sigurd var derfor nødt til at aabenbare Dron-
ningen den rette Sammenhæng med Olafs Fodsel og Maaden, hvorpaa
han var kommen did, idet han tillige bad hende lægge et godt Ord ind for
ham hos Kongen. Dronningen opfyldte hans Vort, og Kongen tog ham nu
til sig- opdwg ham som en Kongeson, og lod ham oplære i alle ridderlige
Øvelser. Olass tilkommende Herlighed havde imidlertid oftere været for-
Udsagt Gardekongen Ialdemars gamle, fremshnede Moder havde allerede
« kort cfkck Oltlfs Fødsel sagt, at der i Norge var fod en Kongesoin som
skulde blive opdragen i Gardarike og naa stor Beromntelse; og da han kom
til Landet, skulle mange Spaamænd have forkyndt, at en ung lldlcendings Fyl-
gjcklsnke komne, og at det klare Lys, der skinnede ober ham, skulde brede sig
Mit hele Gordarike og Veodens østlige Deel. Disse Udsagn skulle fornem-
13 k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
